[All Languages]

A Divine Revelation of Hell Danish by Mary K. Baxter (MS-Word .DOC)    (PDF Format)

En guddommelig åbenbaring om helvedet af
Mary Kathryn Baxter

Den bog er tilegnet og al ære tilkommer:
Gud Faderen,
Sønnen
og Den Hellig Ånd
Uden hvem den ikke var skrevet.

Forord
Introduktion
Til Kathryn fra Jesus
Om forfatteren
1. Ind i helvede
2. Det venstre ben i helvedet
3. Det højre ben i helvedet
4. Flere grave
5. Frygtens tunnel
6. Aktivitet i helvedet
7. Helvedets bug
8. Cellerne i helvedet
9. Skrækken i helvedet
10 Helvedets hjerte
11 Det yderste mørke
12 Horn
13 Helvedets højre arm
14 Helvedets venstre arm
15 Joels dage
16 Helvedet centrum
17 Krig i himmelen
18 Åbne visioner fra helvede
19 Helvedets kæber
20 Himmelen
21 Falsk religion
22 Dyrets mærke
23 Kristi genkomst
24 Guds endelige dom
25 Syner fra himmelen
26 Profetier fra Jesus
Slut ord
Mere forord
Mere introduktion
Mere om forfatteren

Introduktion
(Forkortet, resten i slutningen af bogen.)
Efter, at Herren havde åbenbaret sig for mig i 1976 og fortalt mig, at jeg var udvalgt til en særlig opgave, sagde Han:
"Mit barn, Jeg vil mødes med dig for, at føre mennesker fra mørke til lys. For Gud Faderen har udvalgt dig af en særlig grund: At du skriver det ned og fortæller det Jeg vil vise dig og fortælle dig om.
Jeg skal åbenbare helvedets virkelighed for dig, for at mange skal kunne blive frelst og mange vil omvende sig fra deres onde gerninger før det er for sent.
Din sjæl vil blive taget ud af din krop, af Mig, Herren Jesus Kristus, og du vil blive taget med ind i helvedet og til andre steder, som Jeg vil, at du skal se. Jeg vil også give dig syner af himmelen og af andre steder og Jeg vil give dig mange åbenbaringer."

Mary Kathryn Baxter

Til Kathryn fra Jesus
Af denne grund er du født, for at skrive og fortælle det, Jeg har vist dig og fortalt dig. For disse beretninger er virkelige og sande. Dit kald bliver at lade verden få at vide, at der findes et helvede, og at Jeg Jesus blev sendt af Gud, for at frelse mennesker fra dette lidelsernes sted.

Kapitel 1  IND I HELVEDET
I marts 1976, medens jeg var i bøn hjemme, fik jeg pludselig besøg af Herren Jesus Kristus. Jeg havde været i bøn i ånden i dagevis, da jeg så Guds egen tilstedeværelse. Hans kraft og herlighed fyldte huset. Et strålende lys opfyldte rummet jeg bad i, og en dejlig og vidunderlig følelse kom over mig.
Lyset kom i bølger og bevægede sig ind og ud imellem sig selv. (Som nordlys). Det var et enestående syn! Og så begyndte Herrens stemme at tale til mig.
Han sagde: "Jeg er Jesus Kristus, din Herre, og Jeg ønsker at give dig en åbenbaring, for at forberede de Hellige til Min Genkomst og, for at føre mange til retfærdighed. Mørkets magter er virkelige og Mine domme er sande."
"Mit barn, Jeg vil tage dig med ind i helvedet ved Min Ånd, og Jeg vil vise dig mange ting, som Jeg ønsker at verden får noget mere at vide om. Jeg vil vise Mig for dig mange gange; Jeg vil tage din ånd ud af din krop og helt bogstaveligt talt tage dig med ind i helvedet."

"Jeg vil, at du skriver om det i en bog og fortæller om det du ser og om de andre ting Jeg vil vise dig. Du og Jeg skal gå igennem fortabelsen sammen. Fortæl om det, som var og som er og som skal komme. Mine ord er sande trofaste og troværdige. Jeg Er den Jeg Er og der er ingen anden end Jeg!"
"Kære Herre" råbte jeg "hvad vil Du, jeg skal gøre?" Hele mit væsen ønskede at råbe ud til Jesus i taknemmelighed over Hans nærværelse. Den bedste måde at beskrive det på er at kærlighed kom over mig. Det var den mest skønne, fredfyldte, frydefulde, kraftfulde kærlighed, som jeg nogen sinde har følt.
Lovprisning til Gud begyndte at flyde ud af mig, Jeg ønskede straks at give Ham hele mit liv, så Han kunne bruge det til at frelse andre mennesker fra deres synd. Jeg vidste ved Hans Ånd, at det virkeligt var Jesus, Guds søn, som var i værelset sammen med mig. Jeg kan ikke finde bedre ord til at beskrive Hans guddommelige nærværelse. Men jeg ved, at jeg ved, at det var Herren.

"Se Mit barn" sagde Jesus, "Jeg skal tage dig ved Min Ånd ind i helvedet, så du kan blive i stand til at give en beskrivelse af den virkelighed, som er der, så du kan fortælle hele verden at helvedet er virkeligt og på den måde føre de fortabte sjæle ud af mørket og ind i Jesu Kristi evangeliums lys."

I samme øjeblik forlod min sjæl kroppen. Jeg rejste med Jesus op og ud af mit hus mod himlen. Jeg kunne se alt, hvad der foregik omkring mig. Jeg kunne se min mand og mine børn sove i huset under mig.
Det var som om jeg var død og min krop var efterladt på sengen, alt imedens min ånd rejste sammen med Jesus op igennem taget på huset. Det virkede, som om hele taget var trukket væk og jeg kunne se min familie, der sov i deres senge.
Jeg følte Herren berøre mig da Han sagde:
"Frygt ikke. De vil være trygge."
Han kendte mine tanker. Jeg vil nu prøve at gengive det jeg så og følte, så godt jeg kan linie på linie. Der var mange ting som jeg ikke forstod. Herren Jesus fortalte mig så meningen med det meste af det, og der var stadig nogle ting Han ikke talte om.
Jeg vidste dengang og jeg ved stadig at disse ting virkeligt foregår og at kun Gud kunne have vist mig det. Lovet være Hans Hellige navn! I må tro mig, helvedet er virkeligt! Jeg blev bragt derned mange gange under forberedelsen af denne beretning.
Hurtigt steg vi op i himlen og jeg vendte mig om og så på Jesus. Han var fuld af herlighed og kraft, og hvilken fred, der kom fra Ham! Han tog min hånd og sagde: "Jeg elsker dig. Frygt ikke, for Jeg er med dig!"

Da Han havde sagt dette begyndte vi at stige endnu højere op i himlen og nu kunne jeg se jorden under os. Som en eksplosion fra jordens indre og det mange steder, spredt ud over det hele så det ud som røgsøjler, der stod og drejede rundt i hvirvler, kommende fra et center for herefter at vende tilbage til udgangspunktet igen. Disse skypumpeagtige hvirvler strakte sig højt over jorden og lignede kæmpe store monstre som hele tiden var i bevægelse. De kom op overalt fra jorden.
"Hvad er dette?" spurgte jeg Jesus, da vi nærmede os en af dem.
"De er portene ind i helvedet" sagde Han. "Vi vil gå ind i helvedet gennem en af dem." Straks gik vi ind i en af disse tragte. Indenfor lignede de en tunnel, som hvirvlede rundt og rundt og tilbage igen som en snurretop.

Et dybt mørke sænkede sig over os og sammen med mørket kom en frygtelig stank, som helt tog pusten fra mig. Langs siderne i denne tunnel var der levende skikkelser i vægen. Disse væsener havde en mørkt grå farve, de var levende og skreg efter os da vi passerede. Jeg vidste uden at nogen fortalte det, at de var onde. Skikkelserne kunne bevæge sig, men hang fast i væggene. Der kom en frygtelig stank fra dem og de skreg af os med de mest grufulde skrig.
Jeg følte en usynlig ond magt bevæge sig rundt inde i tunnelen.
Nogen gange kunne jeg i mørket skelne mellem skikkelserne. En rådden tåge dækkede det meste af dem. "Herre hvem er disse?" spurgte jeg, medens jeg tog bedre fast i Jesus hånd.
Han sagde: "Disse er onde ånder, som er klar til at blive sendt ud over jorden, når Satan giver dem ordre til det."
Medens vi fortsatte ned ad inde i tunnelen, lo de onde skikkelser og råbte efter os. De prøvede at nå os, men kunne ikke på grund af kraften fra Jesus. Selve luften var forurenet og rådden og kun, fordi Jesus var der, undgik jeg at skrige højlydt af skræk.
Jeg havde alle mine sanser, - jeg kunne høre, lugte, føle, ja til og med smage ondskaben på dette sted. Var der sket noget med mine sanser, skulle det lige være at de var meget mere følsomme og lugten og forureningen gjorde mig næsten syg.
En hylen uden lige fyldte luften efterhånden, som vi nærmede os bunden af tunnelen. Gennemtrængende skrig steg os i møde nede fra den mørke tunnel. Alle slags lyde fyldte luften. Der var en lugt af råddent kød og det føltes, som om den kom fra alle sider.
Aldrig tidligere har jeg på jorden mødt sådan en ondskab og hørt så desperate skrig før. Snart opdagede jeg at det var de dødes skrig og at helvedet var fyldt med deres jammer.
Jeg følte et pust af et ondt sus blæse og en sugende kraft foran os. Lys som lignede lyn og lys fra en blitz brød igennem det sorte mørke og kastede grå skygger på væggene. Jeg kunne kun lige skelne omridset af et eller andet foran mig. Jeg veg chokeret tilbage, for jeg opdagede at der var en stor slange foran os, som bevægede sig bort fra os. Da jeg fortsatte med at se, opdagede jeg at disse modbydelige slanger kravlede rundt overalt.
Jesus fortalte mig: "Vi skal snart gå ind i helvedets venstre ben. Foran dig vil du møde stor sorg, ynkelig tristhed og ubeskrivelig skræk. Hold dig tæt ind til Mig, så vil Jeg give dig styrke og beskyttelse, medens Vi går gennem helvedet." "De ting du nu får at se er en advarsel" sagde Han "Bogen du skal skrive vil komme til at frelse mange fra at komme helvedet. Det du ser, er virkeligt. Frygt ikke, for Jeg vil altid være med dig.”
Foran os, så langt jeg kunne se, fløj der væsener, som slog ned her og der. Skurrende lyde og ynkelige skrig fyldte luften. Oppe foran os, så jeg et svagt lys, og vi gik hen til det. Stien var af tør pudderagtig jord. Snart var vi fremme ved indgangen til en lille mørk tunnel.

Der skete flere ting, som jeg ikke kan beskrive på et stykke papir; de var for grusomme til at gengive. Men jeg kunne også smage frygten i helvedet og jeg vidste: At havde jeg ikke været sammen med Jesus kunne jeg ikke have kommet derfra igen.
Medens jeg nu skriver dette er der stadig nogle ting jeg, som jeg ikke forstår, men Herren kendte alle ting og Han hjalp mig til at forstå det meste af det jeg så.

Lad mig advare dig - kom ikke til dette sted! Det er et grufuldt sted med plager, gennemtrængende pine og evig sorg.
Din sjæl vil altid leve. Sjælen lever for evigt! Den er dit virkelige jeg og din sjæl vil gå enten til helvedet eller til Himmelen!

Til dem der ofte tænker at helvedet er her på jorden, ja, du har ret - det er det! Helvedet er i jordens centrum og der findes der sjæle, som oplever tortur dag og nat. Der er ingen selskaber i helvedet. Ingen kærlighed. Ingen medfølelse. Ingen hvile. Der er kun sorg og bedrøvelse, langt udover det du kan forestille dig, på dette sted.

2  DET VENSTRE BEN AF HELVEDET.
En frygtelig lugt fyldte luften omkring os. Jesus fortalte mig: "I det venstre ben af helvedet er der mange dybe grave. Denne tunnel forgrener sig til andre dele af helvedet, men vi vil først tilbringe nogen tid sammen i det venstre ben.”
"De ting, som du kommer til at se, vil du aldrig glemme. Verden må kende sandheden om helvedets virkelighed. Mange syndere, og det til og med nogle af Mit folk, tror ikke at helvedet er virkeligt.
Du er udvalgt af Mig til at åbenbare disse sandheder for dem. Alt det, Jeg vil vise dig fra helvedet og alt det andet, som Jeg vil vise dig, er sandt."

Jesus viste sig for mig i form af et strålende lys, klarere end solen. En mands skikkelse var i centrum af dette lys. Nogle ganger så jeg Jesus, som en mand, men andre gange så jeg Ham, som en åndelig skikkelse.

Han talte igen: "Barn, når Jeg taler, har Faderen talt. Faderen og Jeg er et. Husk at elske over alt andet og tilgiv hverandre. Kom nu, og følg Mig!"

Medens vi gik, flygtede onde ånder fra Herrens nærvær. "Åh Gud, åh Gud," råbte jeg, "hvad er det næste?"
Som jeg sagde tidligere, så havde jeg alle mine sanser i behold i helvedet. Alle de, der er i helvedet har alle deres sanser. Mine arbejdede for fuld kraft. Frygten var på alle sider og ubeskrivelige farer lurede overalt. Hvert skridt jeg tog, var mere frygteligt end det foregående.
Der var døre på størrelse med små vinduer, som åbnede og lukkede sig meget hurtigt i loftet af tunnellen.
Hyl fyldte luften når de mange onde skabninger fløj forbi os, op og ud af disse døråbninger i helvedet.
Snart kom vi til enden af tunnellen. Jeg rystede af angst på grund af farerne og frygten omkring os.
Jeg var så taknemlig for Jesus beskyttelse. Jeg takker Gud, for at Hans almægtige kraft beskytter os, selv i helvedets huler. Selv med dette beskyttende skjold, tænkte jeg stadig: Ikke min vilje, Fader, men Din vilje ske.
Jeg så på min krop. For første gang lagde jeg mærke til, at jeg havde en åndelig skikkelse, og at denne skikkelse havde samme form som kroppen.
Jeg spekulerede over hvad det næste ville blive.
Jesus og jeg gik ud af tunnellen og ind på en sti med brede skråninger på hver side af os. Der var grave med ild overalt så langt, som øjet kunne se. Disse grave var fire fod (1,2 m) i diameter og tre fod (90 cm) dybe og havde form som en skål. Jesus sagde "Der er mange lignende grave i det venstre ben af helvedet. Kom, så skal Jeg vise dig nogle af dem."
Jeg stod ved siden af Jesus på stien og så ind i en af gravene. Svovl var aflejret på siderne af graven og glødede som rødglødende kul.
I midten af graven befandt en sjæl sig fra en død, som var gået til helvedet. Ilden begyndte i bunden af graven, strakte sig opover og omsluttede den fortabte sjæl med flammer. Det ene øjeblik døde ilden ud til bare at være en glød, for så at komme tilbage over den martrede sjæl i graven, med en brusende lyd.
Jeg så at den fortabte sjæl var buret inde i en skeletform. "Herre," græd jeg. "Kan du ikke slippe dem ud?" Synet var så grusomt! Jeg tænkte, dette kunne have været mig. "Herre, hvor forfærdelig det er at se og vide, at der er en levende sjæl der nede," sagde jeg.

Jeg hørte et råb fra midten af den første grav.
Jeg så en sjæl inde i et skelet råbe: "Jesus, vær nådig!"
"Åh, Herre!" sagde jeg. Det var en kvindestemme. Jeg så på hende og ønskede at trække hende ud af ilden. Synet af hende, knuste mit hjerte.
Den skeletagtige form af en kvinde snakkede med Jesus. I chok lyttede jeg til hende. Råddent kød hang i strimler ned fra hendes ben, og efter som, hvor meget det brændte, faldt det ned i bunden af graven. Der hvor hendes øjne engang havde været, fandtes nu bare tomme åbninger. Hun havde ikke noget hår.
Ilden begyndte med små flammer rundt om hendes fødder og blev stadig kraftigere, som den steg op omkring hendes krop. Det så ud, som om kvinden brændte hele tiden, også når flammerne blev til gløder. Fra dybet af hendes indre kom desperate råb og støn:" Herre, Herre, jeg vil ud herfra!"
Hun fortsatte med, at strække sig ud efter Jesus. Jeg så på Jesus, og hans ansigt var i dyb sorg. Jesus sagde til mig: "Mit barn, du er her sammen med Mig, for at verden kan få at vide, at synd resulterer i evig død, for at fortælle, at helvedet er virkeligt."
Jeg så på kvinden igen, og orme krøb ud af knoglerne i hendes skelet. De blev ikke skadet af ilden. Jesus sagde: "Hun ved de er der, og hun kan føle ormene inde i sig!"
"Gud, vær nådig!" råbte jeg, da ilden nåede sit højeste og den frygtelige brænding startede igen. Vældige skrig og dybe hulk rystede skikkelsen af denne kvindesjæl. Hun var fortabt! Det fandtes ingen vej ud! "Jesus, hvorfor er hun her? Spurte jeg med svag stemme, for jeg var meget bange. Jesus sagde: "Kom!"

Stien Vi befandt os på var meget kroget, den svingede sig ind og ud imellem disse ild grave, så langt jeg kunne se. Skrigene fra de levende døde, blandet med sukkene og de afsindige hyl lød i mine ører fra alle kanter. Der var aldrig et øjebliks stilhed i helvedet. Lugten af de døde og rådnet kød hang tykt i luften.

Vi kom til den næste grav. Inde i den grav, som havde samme størrelse som den første, var en anden skeletagtig skikkelse. En mands stemme råbte der nede fra: "Herre, hav barmhjertighed med mig!" Kun når de talte, kunne jeg forstå om sjælen var en mand eller en kvinde.
Vældige klagende hulk kom fra denne mand: "Jeg er så træt af mig selv, Jesus. Tilgiv mig. Før mig ud herfra. Jeg har været på dette pinens sted i mange år. Jeg bønfalder dig, slip mig ud!" Voldsomme hulk rystede denne skeletfigur, medens han tryglede: "Vær så venlig, Jesus, lad mig komme ud!" Jeg så på Jesus, og så, at også Han græd.
"Herre Jesus," råbte manden ud fra den brændende grav, "har jeg ikke lidt nok for mine synder? Det er fyrre år siden jeg døde."
Jesus sagde: "Der står skrevet: Den retfærdige skal leve af tro! Alle spottere og vantro skal have deres del i ildsøen. Du ville ikke tro på sandheden.
Ofte blev Mit folk sendt til dig, for at vise dig vejen, men du ville ikke lytte til dem. Du lo af dem og forkastede evangeliet. Selv om Jeg døde på et kors for dig, spottede du Mig og ville ikke omvende dig fra dine synder. Min Fader gav dig mange anledninger til at blive frelst. Om du bare havde hørt efter!" Græd Jesus.
"Jeg ved det, jeg ved det!" råbte manden. "Men jeg omvender mig nu."
"Det er for sent," svarede Jesus "Dommen er sat!"
Manden fortsatte: "Herre, nogle fra mit folk kommer også her, for de ville heller ikke omvende sig. Vær så venlig, Herre, lad mig få lov til at gå og fortælle dem at de må omvende sig fra deres synder, medens de endnu er på jorden.
Jeg ønsker ikke for dem, at de skal komme her."
Jesus sagde: "De har prædikanter, lærere og menighedsældste, som alle forkynder evangeliet. De vil sige det til dem. De har også fordelene af moderne kommunikations-systemer og mange andre måder de kan høre om Mig. Jeg har sendt arbejdere til dem, for at de skal tro og bliv frelst. Hvis de ikke vil tro, når de hører evangeliet, vil de heller ikke blive overbevist selvom nogle opstod fra de døde."
Ved dette blev manden rasende og begyndte at forbande Jesus. Onde, blasfemiske ord kom fra ham. Jeg så med gru på, hvordan flammerne rejste sig på ny og hans døde kød begyndte at brænde og falde af. Inde i denne døde skal af en mand, så jeg hans sjæl. Den lignede en beskidt grå tåge og fyldte indersiden af hans skelet.

Jeg drejede mig om mod Jesus og råbte: "Herre det er noget så grusomt!"
Jesus sagde: "Helvedet er virkeligt; dommen er virkelig. Jeg elsker dem så højt, Mit barn. Dette er bare begyndelsen på de frygtelige ting, Jeg skal vise dig. Der kommer meget mere.
Fortæl verden for Mig at helvedet er virkelig, at mænd og kvinder må omvende sig fra deres synder. Kom, bliv med Mig. Vi skal se mere."
I den næste grav var der en meget lille kvindeskikkelse, som så ud til at være omkring firs år. Jeg kan ikke forklare, hvordan jeg vidste hvor gammel hun var, men det gjorde jeg bare. Huden var fjernet fra hendes ben med en konstant flamme, og kun knoglerne var tilbage med en snavset tåget sjæl indeni. Jeg så, hvordan ilden brændte hende. Snart var der kun knogler og orme der kravlede på indersiden, og som ilden ikke kunne skade.
"Herre, hvor frygtelig!" råbte jeg. "Jeg ved ikke om jeg kan fortsætte, for dette er så skrækkeligt, langt mere end man kan forestille sig!" Så langt mit øje kunne se, brændte sjæle i disse ildgrave.
"Mit barn, det er derfor, du er her," sagde Jesus. ”Du må kende til - og fortælle sandheden om helvedet. Himlen er virkelig! Helvedet er også virkeligt! Kom, Vi fortsætter."

Jeg så tilbage på kvinden. Hendes råb var så bedrøvede. Medens jeg så på hende, samlede hun sine benede hænder, som i bøn. Jeg kunne ikke lade være at græde. Jeg var i en åndelig skikkelse, og jeg græd. Jeg vidste, at menneskene i helvedet også kunne føle alle disse ting.
Jesus kendte mine tanker.
"Ja, Mit barn," sagde Han, "det gør de. Når mennesker kommer her, har de de samme følelser og tanker, som da de var på jorden. De husker deres familier og venner og alle de gange, de havde en anledning til at omvende sig, men nægtede at gøre det. Mindet følger dem altid. Om de bare havde troet på evangeliet og omvendt sig, før det blev for sent!"

Jeg så på kvinden endnu en gang, og denne gang lagde jeg mærke til, at hun kun havde et ben, og at det så ud som om, der var boret huller i hendes hofteben.
"Hvad er dette, Jesus?" spurte jeg.

Han sagde: "Barn, medens hun var på jorden, fik hun kræft og havde mange smerter. Der blev foretaget en operation, for at redde hendes liv. Hun lå, som en bitter, gammel kone i mange år. Mange af Mine folk kom, for at bede for hende og fortalte hende, at Jeg kunne helbrede hende.”
”Hun sagde: Gud gjorde dette imod mig og hun ville ikke omvende sig og tro på evangeliet. Hun kendte Mig til og med engang, men senere begyndte hun at hade Mig.
Hun sagde at hun ikke behøvede Gud og ønskede ikke, at Jeg skulle helbrede hende. Selv om Jeg nødte hende, fordi Jeg fremdeles ønskede at hjælpe hende, helbrede hende og velsigne hende. Men hun vendte Mig ryggen og forbandede Mig tilmed. Hun sagde, at hun ikke ville have noget med Mig at gøre.
Min Ånd nødte hende alligevel.
Selv efter at hun havde vendt Mig ryggen, prøvede Jeg at drage hende med min Ånd, men hun ville ikke høre.
Til sidst døde hun, og endte her."
Den gamle kvinde råbte ud til Jesus: "Herre Jesus, vær så venlig at tilgive mig nu! Jeg angrer, at jeg ikke omvendte mig, medens jeg var på jorden."
Med voldsomme hulk råbte hun til Jesus,
"Om jeg bare havde omvendt mig, før det var for sent!
Herre, hjælp mig ud herfra. Jeg vil tjene dig. Jeg vil være god. Har jeg ikke lidt nok?
Hvorfor ventede jeg, til det var for sent? Åh, hvorfor ventede jeg, til Din Ånd ikke længere kaldte på mig?"
Jesus sagde til hende: "Du havde den ene mulighed efter den andre, til at omvende dig og tjene Mig," Bedrøvelse var skrevet over hele ansigtet på Jesus, da vi gik videre.
Medens jeg så den gamle kvinde græde, spurgte jeg: "Herre, hvad bliver det næste?"
Jeg kunne føle frygten overalt. Sorg, smerteskrig i en atmosfære af død. Jesus og jeg gik med dyb bedrøvelse og medlidenhed til den næste grav. Kun på grund af Hans styrke, kunne jeg fortsætte. På lang afstand kunne jeg stadig høre den gamle kvindes råb med anger og i bøn om tilgivelse. Om der bare havde været noget jeg kunne gøre, for at hjælpe hende, tænkte jeg. Synder, vent ikke til Guds Ånd holder op at kalde på dig!
I den næste grav var der en kvinde, som lå på sine knæ, som om hun ledte efter noget. Også hendes skelet skikkelse var fuld af huller. Man kunne se ind til knoglerne, og hendes ødelagte kjole stod i brand. Hendes hoved var skallet, og der var bare huller, der hvor hendes øjne og næse havde været. En lille ild brændte ved hendes fødder, der hvor hun knælede, og hun greb fat i siderne af svovl graven. Ild slikkede omkring hendes hænder, og dødt kød faldt af, medens hun gravede.
Voldsomme hulk rystede hende: "Åh Herre, åh Herre," råbte hun: "Jeg vil ud!" Medens vi betragtede hende, nåede hun endelig op af graven med sine fødder. Jeg tænkte, at hun ville klare at komme ud, da en stor dæmon med store vinger, som så ud til at være brækket for oven og derfor hang ned langs siderne, kom løbende hen til hende. Den havde en brunsort farve, og den var dækket med hår over hele sin store skikkelse. Øjnene sat langt ind i hovedet, og den havde en størrelse som en stor gråbjørn. Dæmonen løb over til kvinden og skubbede hende hårdt baglæns ned i graven og ned i ilden. Jeg så på med forskrækkelse, da hun faldt tilbage. Jeg syntes det var så frygteligt synd for hende. Jeg ønskede, at jeg kunne tage hende i mine arme og holde hende, og bede Gud helbrede hende og tage hende med ud derfra.
Jesus kendte mine tanker og sagde: "Mit barn, dommen er sat. Gud har talt. Endnu, medens hun var et barn, kaldte Jeg hende til at omvende sig og tjene Mig. Da hun var seksten år gammel, kom Jeg til hende og sagde: "Jeg elsker dig, giv dit liv til Mig, og kom og følg Mig, for Jeg har kaldet dig til en særlig opgave." Jeg kaldte på hende hele livet, men hun ville ikke lytte. Hun sagde: "En dag vil jeg tjene dig. Jeg har ikke tid til dig nu. Ingen tid, ingen tid, jeg har det så morsomt nu. Ingen tid nu, jeg har ikke tid til at tjene Dig nu, Jesus. I morgen vil jeg gøre det!"
"I morgen" kom aldrig, for hun ventede for længe!"
Kvinden råbte ud til Jesus: "Min sjæl er i yderste pine. Det er ingen vej ud. Jeg ved, at jeg ville have verden i stedet for dig, Herre. Jeg ønskede mig rigdom og berømmelse, og jeg fik det. Jeg kunne købe alt, hvad jeg ønskede mig; jeg var min egen herre. Jeg var den smukkeste og pænest klædte kvinde fra min tid. Og jeg havde rigdom og berømmelse, men jeg fandt snart ud af, at jeg ikke kunne tage disse ting med mig i døden. Åh Herre, helvedet er grusomt. Jeg har ingen hvile, hverken nat eller dag. Jeg er altid i pine og tortur. Hjælp mig, Herre!" Råbte hun.
Kvinden så længselsfuldt op på Jesus og sagde: "Min kære Herre, om jeg bare havde lyttet til Dig! Jeg kommer til at angre det i al evighed. Jeg havde planer om, at jeg ville tjene Dig en dag - når min tid var inde. Jeg tænkte, at jeg nok altid kunne finde Dig. Men jeg tog fejl! Jeg var en af de mest feterede kvinder fra min tid, på grund af min skønhed. Jeg vidste, at Gud kaldte mig til omvendelse. Hele mit liv drog Han mig til sig med kærlighedsbånd, og jeg tænkte, at jeg kunne bruge Gud, som jeg udnyttede alle andre. Han ville altid være der, åh ja, jeg udnyttede Gud! Han prøvede hele tiden stærkt at få mig til at tjene Ham, medens jeg hele tiden tænkte, at jeg kunne klare mig uden Ham. Åh, hvor forfærdelig fejl jeg tog! For Satan begyndte at bruge mig, og jeg begyndte at tjene Satan mere og mere. Til sidst elskede jeg ham mere end Gud. Jeg elskede at synde og ville ikke vende mig til Gud.
Satan brugte min skønhed og mine penge, og alle mine tanker drejede sig kun om, hvor meget magt han ville give mig. Til og med der, fortsatte Gud tålmodigt med at drage mig. Men jeg tænkte, jeg har i morgen eller næste dag. Så en dag, medens jeg kørte i min bil, kørte chaufføren ind i et hus, og jeg blev dræbt. Herre, vær så venlig at lad mig komme ud."
Medens hun snakkede, rakte hun sine benede hænder og arme op mod Jesus, medens flammerne fortsatte med at brænde hende.
Jesus sagde: "Dommen er sat."

Tårer faldt fra Hans kinder, medens vi fortsatte hen til den næste grav. Jeg græd indvendig over helvedets gru. "Kære Herre" græd jeg, "pinen i helvedet er alt for virkelig. Når en sjæl først kommer her findes der så intet håb, intet liv, ingen kærlighed." "Ingen udvej", tænkte jeg. "Hun må brænde for evig i disse flammer!"
"Tiden er gået nu," sagde Jesus. "Vi vil komme tilbage i morgen."
Ven, hvis du lever i synd, så vær så venlig at omvende dig! Hvis du engang har været født på ny og har vendt ryggen til Gud, så omvend dig igen og kom tilbage til Ham nu! Lev ret og stå for sandheden. Vågn op før det er for sent, så du kan tilbringe din evighed sammen med Herren i himmelen!

Jesus talte igen: "Helvedet har en krop (som en menneskeskikkelse) der ligger på ryggen i jordens centrum. Helvedet er formet som en kæmpemæssig menneskekrop, - meget stor og med mange torturkamre.

Husk at fortælle mennesker på jorden at helvedet er virkeligt. Millioner af sjæle er her, og flere kommer hver dag. På den store dommens dag vil døden og helvedet blive kastet i ildsøen; det vil blive den anden død."

3 HELVEDETS HØJRE BEN.
Jeg havde ikke vært i stand til at sove eller spise siden jeg var i helvedet den foregående nat. Hver dag genoplevede jeg helvedet. Når jeg lukkede mine øjne, var helvedet det eneste jeg kunne se. Mine ører kunne ikke lukke af for de fordømtes råbene. Som på et TV program, genoplevede jeg alt det jeg havde været vidne til i helvedet om og om igen.
Hver nat var jeg i helvedet, og hver dag kæmpede jeg med at finde de rette ord, for at kunne formidle disse frygtelige sandheder til hele verden.
Jesus viste sig for mig igen og sagde: "I nat skal Vi ind i det højre ben i helvedet, Mit barn. Vær ikke bange, for Jeg elsker dig og er med dig."
Herrens ansigt var bedrøvet, og hans øjne var fulde af mildhed og dyb kærlighed. Selv om de i helvedet var fortabt for altid, vidste jeg at Han fremdeles elskede dem og ville gøre det i al evighed.

"Mit barn," sagde han, "Gud, Vor Fader gav hver enkelt en fri vilje til at vælge at tjene Ham eller Satan. Du forstår, Gud har ikke skabt helvedet til Sit folk. Satan forfører mange til at følge ham, men helvedet blev skabt til Satan og hans engle. Det er ikke Min vilje, og heller ikke Min Faders vilje at noget menneske skulle gå fortabt." Tårer af medlidenhed løb ned over Jesus kind.
Han begyndte at snakke igen: "Husk Mine ord fra dagene før, Jeg viser dig helvedet: Jeg har al magt i himmelen og på jord. Du vil godt nok opleve det nogle gange, som om at Jeg har forladt dig, men det gør Jeg ikke. Af samme grund vil de onde magter og fortabte sjæle nogle gange kunne se Os, andre gange ikke. Og ligeledes med hvor Vi går hen, så vær tryg, og vær ikke bange, for at følges med Mig."

Vi gik videre sammen. Jeg fulgte tæt efter ham, grædende. I dagevis havde jeg grædt, og jeg kunne ikke ryste helvedets nærhed af mig, jeg så det hele tiden for mig. Jeg græd mest indvendig. Min ånd var meget bedrøvet.

Vi kom frem til helvedets højre ben. Når jeg kikkede fremover, så jeg at Vi befandt os på en sti, som var tør og brændt. Skrig fyldte den forurenede luft, og stanken af død var overalt. Lugten var nogle gange så frastødende at jeg fik kvalme. Overalt var der mørke, bortset fra det lys, som flød ud fra Kristus, samt fra de brændende grave, som lå side om side i landskabet så langt man kunne se.
Pludselig passerede alle slags dæmoner forbi os. Små djævle snerrede ad os når de for forbi. Dæmoner i alle størrelser og former snakkede med hverandre. Et stykke foran os var der en stor dæmon, som gav ordre til mindre dæmoner.

Vi stansede, for at høre på, og Jesus sagde: "Der findes også en usynlig hær af onde magter, som Vi ikke ser her - dæmoner, som for eksempel de onde sygdomsånder."
"Gå!" sagde den store dæmon til de mindre dæmoner og små djævle. "Gør mange ondt. Bryd hjem op og ødelæg familier. Forfør svage kristne, og fejlinformer og vildled så mange, som I kan. I skal få jeres løn, når I kommer tilbage.
"Husk, I skal være forsigtige med dem der helhjertet har taget imod Jesus som deres Frelser. De har magt til at kaste jer ud. Drag nu ud over jorden. Jeg har allerede mange deroppe, og endda flere, som Jeg vil sende. Husk, vi er tjenere til mørkets fyrste og luftens magter."
Ved dette begyndte de ondskabsfulde skikkelser at flyve op og ud af helvedet. Døre i taget i det højre ben i helvedet åbnede og lukkede sig meget hurtigt, for at slippe dem ud. Nogle for også op og ud gennem den tragt vi var kommet ind igennem.

Jeg vil prøve at beskrive udseendet af disse onde skabninger. Den som snakkede, var meget stor, omtrent på størrelse med en fuldvoksen gråbjørn, brun i farven, med et hoved som en flagermus og øjne, som sat dybt inde i et håret ansigt. Hårede arme hang langs siderne og hugtænder stak ud af det hårede ansigtet.
En anden var lille, som en abekat, med meget lange arme og hår over hele kroppen. Ansigtet var lille, og havde en spids næse. Jeg kunne ikke se om den havde øjne noget sted.
Der var endda en anden, som havde et stort hoved, store ører og en lang hale, medens en anden igen var stor som en hest og havde glat hud. Synet af disse dæmoner og onde ånder, og den frygtelige lugt fra dem, gjorde mig kvalm. Hvor end jeg så, var der dæmoner og djævle. De største af dem, - fik jeg at vide af Jesus, fik deres ordrer direkte fra Satan.

Jesus og jeg fortsatte hen ad stien til vi kom til en anden grav. Smertes skrig, uforglemmelige sorgfyldte lyde hørtes overalt. Herre, hvad bliver det næste? Tænkte jeg.
Vi gik tæt forbi nogle af disse onde skikkelser, det så ikke ud til at de opdagede os. Vi stoppede ved en af gravene med ild og svovl. I den næste grav var der en voksen mand. Jeg kunne høre at han forkyndte evangeliet. Jeg så forbavset på Jesus, for at få en forklaring, for Han kendte jo hele tiden mine tanker. Og Jesus forklarede: "Medens denne sjæl var på jorden, var denne mand en forkynder af evangeliet. I lang tid fortalte han sandheden og tjente Mig."
Jeg undrede mig over, hvorfor denne mand var i fortabelsen.
Han var ca. 1,80 m høj, og hans skelet var snavset grå, som en gravsten. Noget af tøjet hang stadigt på ham. Jeg undrede mig over at ilden havde efterladt tøjet så laset og krøllet uden at brænde det op. Brændt kød hang på ham, og kraniet så ud til at være i brand. En frygtelig stank kom fra ham.
Jeg så på, medens manden bredte sine hænder ud ligesom om han havde en bog, og begyndte at læse skriften fra denne bog, der ikke kunne ses. Igen huskede jeg det Jesus havde sagt: "Du har alle dine sanser i helvedet, og de er meget stærkere her."
Manden læste det ene skriftsted op efter det andre, og jeg syntes det var godt. Jesus sagde til manden med stor kærlighed i stemmen: "Vær stille." Straks stoppede manden med at snakke, og vendte sig sagte, for at se på Jesus.
Jeg så mandens sjæl inde i skelet-formen. Han sagde til Herren: "Herre, nu vil jeg prædike sandheden til alle mennesker. Nu, Herre, er jeg klar til at gå og fortælle andre om dette stedet. Jeg ved at, medens jeg var på jorden, troede jeg ikke selv på, at der fandtes noget helvedet, jeg troede heller ikke på, at Du ville komme tilbage.
Det var det folk ville høre, og jeg gik på kompromis med sandheden overfor medlemmerne i min menighed."
"Jeg ved også, at jeg heller ikke kunne lide dem, som var af en anden race eller hudfarve, og at jeg var årsag til at mange faldt bort fra dig.
Jeg havde mine egne ideer om himmelen og om hvad der var rigtigt og hvad der var forkert.
Jeg ved at jeg førte mange vildt, og fik mange til at falde fra Dit hellige ord, og at jeg tog penge fra de fattige.
Men, Herre, lad mig komme ud, så vil jeg gøre det rigtige nu.
Jeg vil ikke tage penge fra menigheden mere. Jeg har allerede omvendt mig. Jeg vil også elske mennesker af enhver race og hudfarve."
Jesus sagde: "Ikke bare forvrængede du og repræsenterede Guds Hellige Ord på en forkert måde, men du løj om, at du kendte sandheden. Livets fornøjelser var vigtigere for dig end sandheden. Jeg kom selv til dig og prøvede at få dig til at vende om, men du ville ikke høre. Du fortsatte på din egen vej, og ond var den herre du tjente. Du kendte sandheden, men ville ikke omvende dig eller komme tilbage til Mig. Jeg var der hele tiden. Jeg ventede på dig. Jeg ville at du skulle angre, men du ville ikke. Og nu er dommen allerede afsagt over dig."
Jesu ansigt var fyldt med sorg. Jeg vidste at om bare manden havde lyttet til Frelserens kald, ville han ikke have været her nu. "Åh, menneske, hør dog efter!"

Jesus snakkede til den frafaldne igen: "Du skulle have fortalt sandheden, og du skulle have vendt mange til retfærdighed med Guds ord, som siger at de vantros del skal være i søen, som brænder med ild og svovl.
Du kendte korsets vej. Du kendte retfærdighedens vej. Du vidste hvordan du skulle sige sandheden. Men Satan fyldte dit hjerte med løgne, og du begyndte at synde. Du skulle have omvendt dig helhjertet, ikke halv. Mit ord er sandhed. Det lyver ikke. Og nu er det for sent, for sent!" Ved dette knyttede manden sin næve mod Jesus og forbandede ham.
Med sorg gik Jesus og jeg til den næste grav. Den frafaldne prædikant fortsatte med sine forbandelser og var rasende på Jesus.
Når vi gik forbi gravene med ild, strakte de fortabte deres hænder ud mod Jesus, og med bønfaldende stemmer råbte de efter Ham om nåde. Deres benede hænder og arme var grå og sorte af alle forbrændingerne - uden levende kød eller blod, uden organer, - bare død og dødsprocesser. Indvendig råbte jeg: "Åh jord, omvend dig! Hvis ikke, ender du her. Stans før det er for sent!"

Vi stoppede ved en anden grav. Jeg følte samme medlidenhed med dem alle og samme sorg, så jeg følte mig næsten for svag til at kunne stå oprejst. Megen hulken rystede mig. "Jesus, det gør så ondt inde i mig," sagde jeg.
Nede fra graven snakkede en kvindestemme til Jesus. Hun stod midt i flammerne, og de dækkede hele hendes krop. Hendes skelet var fuld af orm og dødt kød hang på det. Medens flammerne omgav hende, løftet hun hænderne mod Jesus og råbte: "Slip mig ud herfra. Jeg vil give dig mit hjerte nu, Jesus. Jeg vil fortælle andre om Din tilgivelse. Jeg vil vidne om Dig. Jeg bønfalder Dig, slip mig ud!"
Jesus sagde: "Mit ord er sandt, og det siger at alle må omvende sig fra deres synder og bede Mig om at komme ind i deres liv, hvis de ønsker at undgå dette sted. Gennem Mit blod findes tilgivelse for al synd. Jeg er trofast og retfærdig, og vil tilgive alle, der kommer til Mig. Jeg vil ikke kaste dem ud."
Han vendte sig, så på kvinden og sagde: "Hvis du havde lyttet til Mig og var kommet til Mig og havde omvendt dig, ville Jeg have tilgivet dig."
Kvinden spurgte: "Herre, findes det ingen udvej herfra?"
Jesus talte meget mildt: "Kvinde," sagde han, "du fik mange anledninger til omvendelse, men du forhærdede dit hjerte og ville ikke. Og du vidste at Mit ord sagde, at alle, som bedriver hor, skal få deres del i ildsøen."
Jesus vendte sig til mig og sagde: "Denne kvinden havde syndige forhold med flere mænd, og var årsag til at mange hjem blev ødelagt. Til trods for dette, elskede Jeg hende hele tiden. Jeg kom til hende, ikke med fordømmelse, men med frelse. Jeg sendte mange af mine tjenere til hende, for at hun kunne omvende sig fra sine onde vejer, men hun ville ikke. Da hun var en ung kvinde kaldte Jeg hende, men hun fortsatte med at gøre det, som var ondt. Hun gjorde meget galt, alligevel ville Jeg have tilgivet hende, om hun var kommet til Mig. Satan kom ind i hende, og hun blev bitter og ville ikke tilgive andre."
"Hun gik til kirken, for at få fat i mænd. Hun fandt dem og forførte dem. Om hun bare var kommet til Mig, ville alle hendes synder være vasket bort med Mit blod. En del af hende ønskede at tjene Mig, men du kan ikke tjene Gud og Satan på samme tid. Hver person må vælge hvem de vil tjene."

"Herre," råbte jeg nu, "giv mig styrke til at gå videre." Jeg rystede fra hoved til sål, på grund af alt det grufulde i helvedet.
Jesus sagde til mig: "Fred, vær stille!"
"Hjælp mig, Herre," råbte jeg. "Satan ønsker ikke at vi skal vide sandheden om helvedet. I alle mine vildeste drømme, troede jeg aldrig at helvedet ville være som dette. Kære Jesus, hvornår vil dette ende?"

"Mit barn," sagde Jesus, "bare Faderen ved hvornår enden vil komme." Så snakkede Han igen til mig og sagde:
"Fred, vær stille." Og stor styrke fyldte mig.

Jesus og jeg gik ind imellem gravene. Jeg ønskede at trække hver person jeg gik forbi ud af deres ild og ville skynde mig at lægge dem hen ved Jesus fødder. Jeg græd meget indvendig. Jeg tænkte ved mig selv, at jeg ønskede at mine børn aldrig skulle komme her.

Til sidst vendte Jesus sig om til mig og stille sagde Han: "Mit barn, vi vil tage hjem til dig nu. I morgen nat skal vi vende tilbage til denne del af helvedet."
Da var jeg igen tilbage i mit eget hjem og bare græd. Hele dagen genoplevede jeg fortabelsens gru og lidelserne hos alle de mennesker der var der. Hele dagen fortalte jeg om helvedet til alle jeg mødte. Jeg fortalte dem at helvedets pine langt overgår det nogen kan forestille sig.
Alle I, som læser denne bogen, vær så venlig at omvende jer fra jeres synder. Kald på Jesus og bed Ham frelse jer. Kald på Ham i dag! Vent ikke til i morgen. Det kan ske at morgendagen aldrig kommer. Tiden løber hurtigt ud. Fald ned på dine knæ og bliv renset fra dine synder. Vær god mod hverandre. For Jesu skyld, vær barmhjertige og tilgivende mod hverandre.

Hvis du er sur på nogen, tilgiv ham. Ingen vrede er så vigtig at den er det værd, at gå i fortabelsen for. Tilgiv på samme måde, som Kristus tilgiver vore synder. Jesus har magt til at bevare os, hvis vi har et angrende hjerte og vil lade Hans blod rense os fra al synd. Elsk dine børn, og elsk din næste som dig selv!
Menighedens Herre siger: "Omvend jer og bliv frelst!"

4  FLERE GRAVE
Næste nat gik Jesus og jeg ind i helvedets højre ben. Ligesom tidligere så jeg igen: Den kærlighed, som Jesus havde for de fortabte sjæle i helvedet. Og jeg følte Hans kærlighed til mig og til alle, som er på jorden.
"Barn," sagde Han til mig, "det er ikke Faderens vilje at nogen skal gå fortabt. Satan forfører mange, og de følger ham. Men Gud er tilgivende. Han er en kærlighedens Gud. Hvis disse i sandhed var kommet til Faderen og omvendt sig, ville Han have tilgivet dem." Jesu ansigt var fyldt af ømhed, medens Han talte.
Igen gik vi ind imellem de flammende grave og passerede flere mennesker, som havde de samme lidelser, jeg har beskrevet tidligere. Åh, min Gud, hvilken gru! Tænkte jeg. Vi gik stadig videre og forbi mange, mange sjæle der brændte i helvedet.
Langs hele stien var der brændende hænder, som strakte sig ud efter Jesus. Der var kun knoglerne tilbage, der hvor der skulle have været kød - en grålig masse med brændende og rådnet kød, der hang ned i laser. Inde i hver ramme af deres skeletskikkelse var der en snavset grå tågesjæl,, som var fanget inde i et tørt skelet for evig. Ud fra deres skrig kunne jeg forstå at de følte ilden, ormene, smerten og håbløsheden. Og deres skrig fyldte min sjæl med en sorg så stor, at jeg ikke kan beskrive den. Om de bare havde villet høre efter, tænkte jeg, så ville de ikke have været her.
Jeg vidste at de fortabte i helvedet havde alle deres sanser. Og at de husker alt det, som de var blevet fortalt. De vidste, at der ikke var nogen vej ud af flammerne, og at de var fortabt for evig. Og alligevel, selvom de var uden håb, råbte de ud efter Jesus og håbede på en nåde.
Vi standsede ved den næste grav. Den var akkurat som alle de andre. Inde i den var der en kvindeskikkelse, noget jeg forstod på hendes stemme. Hun råbte ud til Jesus om udfrielse fra flammerne.
Jesus så på kvinden med kærlighed og sagde: "Medens du var på jorden, kaldte Jeg dig til at komme til Mig. Jeg nødte dig til at få dit hjerte renset af Mig, før det var for sent. Jeg kom til dig mange gange i midnatstimen, for at fortælle dig om min kærlighed. Jeg opsøgte dig, elskede dig og drog dig til Mig med Min Ånd. ”
"Ja, Herre." sagde du, "jeg vil følge dig." Med dine læber sagde du, at du elskede Mig, men dit hjerte mente det ikke. Jeg vidste, hvor dit hjerte var. Ofte sendte Jeg budbærere til dig, for at bede dig om at omvende dig fra dine synder og komme til Mig, men du ville ikke høre på Mig. Jeg ville bruge dig til at tjene andre, til at hjælpe andre med at finde Mig. Men du ønskede verden og ikke Mig. Jeg kaldte på dig, men du ville ikke høre på Mig, og du ville heller ikke omvende dig fra dine synder."
Kvinden sagde til Jesus: "Du husker nok, Herre, hvordan jeg gik i kirke og var en god kvinde. Jeg blev i kirken. Jeg var medlem i Din kirke. Jeg vidste at Dit kald var over mit liv. Jeg vidste at jeg måtte være lydig, lige meget hvad det kostede, og jeg gjorde det."
Jesus sagde: "Kvinde, du er stadig fuld af løgn og synd. Jeg kaldte dig, men du ville ikke høre på Mig! Det er sandt at du var et medlem i kirken, men det at du var et kirkemedlem, kunne ikke bringe dig til himmelen. Dine synder var mange, og du ville ikke omvende dig. Du fik andre til at snuble mod Mit ord. Du ville ikke tilgive andre, når de gjorde dig ondt. Du lod, som om du elskede og tjente Mig, når du var sammen med kristne, men når du var borte fra de kristne, løj, bedrog og stjal du. Du gav plads til forførende ånder og kunne lide dit dobbeltliv. Du kendte den rette og smalle vej!"
"Og," sagde Jesus, "du havde to tunger. Du snakkede om dine brødre og søstre i Kristus. Du dømte dem og tænkte at du var mere hellig end dem, samtidigt med at der var stor synd i dit hjerte. Jeg ved det, du ville ikke lytte til min ømme, medfølende Ånd. Du dømte efter det ydre hos andre, uden hensyn til at mange var troens børn. Du var meget hård."
"Ja, du sagde at du elskede Mig med dine læber, men dit hjerte var langt borte fra Mig. Du kendte til Herrens vejer og du forstod. Du legede med Gud, og Gud kender alle ting. Hvis du havde tjent Gud i oprigtighed, ville du ikke være her i dag. Du kan ikke tjene Satan og Gud på samme tid!"

Jesus vendte sig om til mig og sagde: "Mange vil vige af fra sandheden i de sidste dage. De vil åbne sig for forførende ånder og tjene synden. Skil jer ud fra dem, og følg dem ikke på deres veje." Da vi gik videre, begyndte kvinden at forbande og sværge imod Jesus. Hun skreg og råbte i raseri. Vi fortsatte. Jeg var så svag i kroppen.

I den næste grav var der en anden skelet-skikkelse. Jeg kunne kende lugten af død før vi nåede frem. Dette skelet så ud som de andre.
Jeg spekulerede over, hvad denne sjæl havde gjort siden den skulle være fortabt og uden håb, uden fremtid, bortset fra en evighed på dette frygtelige sted. Helvedet er evigt. Når jeg hørte gråden fra sjælene i smerte, græd jeg også.
Jeg lyttede, til en kvinde, der snakkede med Jesus, medens hun var omgivet af flammerne i hendes grav. Hun citerede Guds ord. "Herre, hvad gør hun her?" spurte jeg.
"Hør" sagde Jesus.
Kvinden sagde: "Jesus er Vejen, Sandheden og Livet.
Ingen kommer til Faderen uden gennem Ham. Jesus er verdens lys. Kom til Jesus, og Han vil frelse dig."
Medens hun snakkede, var det mange af de fortabte sjæle rundt omkring hende der lyttede. Nogen af dem besværgede og forbandede hende. Andre bad hende bare om at tie stille. Nogle af dem spurgte: "Er der virkeligt et håb?" eller "Hjælp os, Jesus." Høje sorgens skrig fyldte luften.
Jeg forstod ikke, hvad der skete her. Jeg forstod ikke, hvorfor kvinden prædikede evangeliet her.
Herren kendte mine tanker. Han sagde: "Barn, Jeg kaldte denne kvinde i trediveårs alderen til at forkynde Mit ord og blive et vidne om evangeliet. Jeg kalder forskellige personer til forskellige opgaver i Mit rige. Men hvad enten det er en mand eller kvinde, dreng eller en pige, der ikke ønsker Min Ånd, så vil Jeg trække Mig tilbage.
"Ja, hun tog imod Mit kald i mange år, og voksede i kundskab om Herren. Hun lærte at kende min stemme, og hun gjorde mange gode gerninger for Mig. Hun studerede Guds ord. Hun bad ofte, og fik mange bønnesvar. Hun lærte mange mennesker hellighedens vej. Hun var trofast i sit hjem.
"Årene gik indtil hun en dag fandt ud af, at hendes mand havde et forhold med en anden kvinde. Og selv om han bad hende om tilgivelse, så blev hun bitter og ville ikke tilgive ham eller prøve at redde deres ægteskab. Det er sandt at manden havde fejl, og han begik en stor synd."
"Men denne kvinden kendte Mit ord. Hun vidste at hun skulle tilgive, og hun vidste at der ved enhver fristelse er en udvej. Hendes mand bad hende om at tilgive sig. Men hun ville ikke. I stedet satte vreden sig fast. Den voksede inde i hende. Hun ville ikke overgive den til Mig. Hun blev mere og mere bitter for hver dag der gik og sagde i sit hjerte: "Her tjener jeg Gud hele vejen, og alligevel løber min mand rundt med en anden kvinde! Kan det være rigtigt?" Spurgte hun Mig.
Jeg sagde: "Nej, det er ikke rigtig. Men han kom til dig og angrede og lovede at han aldrig ville gøre det igen."
Jeg sagde til hende, "Datter, se ind i dig selv, og se at du selv har været årsag til dette."
"Ikke jeg! Nej! Herre," sagde hun, "Jeg er den der er hellig, og han er den syndige." Hun ville ikke høre på Mig.
"Tiden gik, og hun ville efterhånden hverken bede til Mig eller læse i Bibelen. Hun blev mere og mere rasende, ikke bare på sin mand, men også på alle omkring sig. Hun citerede fra skriften, men hun ville ikke tilgive ham."
"Hun ville ikke høre på Mig. Hendes hjerte blev bittert og stor synd kom ind. Mord begyndte at fylde hendes hjerte, der hvor der før havde været kærlighed. Og en dag, i sin vrede, dræbte hun sin mand og den anden kvinde. Satan tog fuldstændig kontrollen over hende, og hun tog også sit eget liv."
Jeg så på den fortabte sjæl, der havde forkastet Kristus og fordømt sin egen sjæl til for evig at være i ilden og i smerten. Jeg lyttede, medens hun hørte på det Jesus havde sagt. "Jeg vil tilgive nu, Herre," sagde hun. "Slip mig ud. Jeg vil adlyde Dig nu. Se, Herre, jeg forkynder Dit ord nu. Om en time vil dæmonerne komme og tage mig med, for at pine mig endnu mere. Fordi jeg forkynder Dit ord, er mine lidelser værre. Vær venlig, Herre, jeg bønfalder dig om at slippe mig ud."
Jeg græd sammen med kvinden i graven og bad Herren om at bevare mig fra al bitterhed i hjertet. "Lad mig ikke tillade at had kommer ind i mit hjerte, Herre Jesus," bad jeg.

"Kom, lad os fortsætte," sagde Jesus.
I den næste grav var der en sjæl af en mand også indhyllet i sit skelet, der råbte ud til Jesus. "Herre," råbte han, "hjælp mig at forstå, hvorfor jeg er her."
Jesus sagde: "Fred, vær stille. Du ved jo, hvorfor du er her." "La mig komme ud, og jeg vil være god," tiggede manden.
Herren sagde til ham: "Til og med i helvedet lyver du fortsat."
Jesus drejede sig om til mig og sagde: "Denne manden var 23 år gammel, da han kom her. Han ville ikke lytte til Mit evangelium. Han hørte Mit ord mange gange, og var ofte i Mit hus. Jeg drog på ham med Min Ånd til frelse, men han ville hellere have verden og dens lyst. Han ville hellere drikke, og brød sig ikke om Mit kald. Han voksede op i menigheden, men ville ikke overgive sig til Mig. En dag sagde han til Mig: "Jeg vil give mit liv til Dig en dag, Jesus". Men den dagen kom aldrig. For en nat, efter en fest, var han med i en bilulykke og blev dræbt. Satan bedrog ham til det sidste.
"Han blev dræbt øjeblikkelig. Han ville ikke høre på Mit kald. Andre blev også dræbt i den ulykke. Satans værk er at myrde, stjæle og ødelægge. Om bare denne unge mand havde hørt efter! Det er ikke Faderens vilje at nogen skal gå fortabt. Satan ville have denne mands sjæl, og han ødelagde den ved skødesløshed, synd og stærk drik. Mange hjem og liv bliver hvert år ødelagt på grund af alkohol.
Om bare menneskene kunne forstå at denne verdens lyster og begær kun varer en kort stund! Hvis du kommer til Jesus, vil Han fri dig fra stærk drik. Kald på Jesus, og Han vil høre dig og hjælpe dig. Han vil være din ven. Husk, Han elsker dig, og Han har også magt til at tilgive dig dine synder!
Gifte kristne, Jesus advarer jer mod at begå ægteskabsbrud. At begære en person af det modsatte køn, selv om det ikke resulterer i ægteskabsbrud, kan alligevel være at bedrive hor i dit hjerte.
Unge mennesker, hold jer fra narkotika og seksuelle synder. Dersom du har syndet, vil Gud tilgive dig. Men du må kalde på Ham, medens du endnu har tid. Find stærke, voksne kristne, og spørg dem om du kan snakke med dem om dine problemer. Du vil blive glad, for at du tog dig tid til dette nu, i denne verden, før det er for sent."
Satan kommer, som en lysets engel, for at forføre verden. Ikke underlig at denne verdens synder så fristende ud for denne unge mand, selv om han kendte Guds hellige ord. "En fest til" tænkte han," Jesus vil nok kunne forstå". Men døden har ingen nåde. Han ventede for længe! Han tog for mange chancer.
Jeg så på mandens sjæl, og blev mindet om mine egne børn. "Åh, Gud, må de tjene dig!"
Jeg ved at mange af jer der læser dette, kender nogen, som I er meget glad for, måske børn, som du ikke vil skal gå til fortabelsen.
Fortæl dem om Jesus, før det er for sent. Sig til dem at de må omvende sig fra deres synder, og at Gud vil tilgive dem og gøre dem hellige.
Mandens råb lød inde i mig i dagevis. Jeg skal aldrig glemme hans anger. Jeg husker kødet, som hang og brændte i flammerne. Jeg kan ikke glemme forrådnelsen, lugten af død, de tomme øjenhuler, de snavset grå sjæle og ormene, som kravlet mellem knoglerne. Den unge mands skikkelse løftede sine arme bønfaldende mod Jesus, da vi gik videre til den næste grav.
"Kære Herre," bad jeg, "giv mig styrke til at fortsætte."
Jeg hørte en kvindestemme råbe højt i desperation. Råb fra de døde hørtes overalt.
Snart kom vi hen til kvindens grav. Hun bønfaldt Jesus med hele sin sjæl om at tage hende med ud derfra. "Herre," sagde hun, "har jeg ikke snart været her længe nok? Mine lidelser er mere end jeg orker at bære. Vær så venlig, Herre, lad mig komme ud!" Hulkene rystede hele hendes skikkelse, og der var den samme smerte i hendes stemme. Jeg forstod at hun led voldsomt.
Jeg sagde: "Jesus, er der ingen ting Du kan gøre?" Da snakkede Jesus til kvinden: "Medens du var på jorden, kaldte Jeg dig mange gange, for at du skulle komme til Mig. Jeg nødte dig til at give Mig dit hjerte, til at tilgive andre og at gøre ret og at holde dig borte fra synd. Jeg kom til dig også om natten og drog dig med Min Ånd gang på gang.
Med dine læber sagde du, at du elskede Mig, men dit hjerte var langt borte fra Mig. Vidste du ikke at ingen ting kan skjules for Gud? Du snød andre, men du kunne ikke snyde Mig. Men alligevel sendte Jeg andre til dig, for at bede dig om at omvende dig, men du ville ikke høre. Du ville ikke høre, du ville ikke se, og i vrede sendte du dem bort fra dig. Jeg satte dig på steder, hvor du kunne høre Mit ord. Men du ville ikke give dit hjerte til Mig.
"Du var hverken ked af det eller skammede dig over det du gjorde. Du forhærdede dit hjerte og afviste Mig. Nu er du fortabt og for evig ulykkelig. Du skulle have lyttet til Mig!"
Da hun havde hørt dette så hun på Jesus og begyndte at sværge og forbande Gud. Jeg genkendte de onde ånders tilstedeværelse, og vidste at det var dem der forbander og besværger. Hvor frygtelig sørgelig det er at være evigt fortabt i helvedet! Stå imod djævelen, medens du endnu kan, og han vil flygte fra dig!
Jesus sagde: "Verden og alt, som er i den, vil forgå, men Mine ord vil aldrig forgå!"

5  FRYGTENS TUNNEL
Jeg prøvede at huske den forkyndelse jeg havde hørt om helvedet. Men aldrig havde jeg hørt om så frygtelige ting, som Herren havde vist mig der. Helvedet var meget værre end nogen kan tænke sig eller fantasere sig til. Det gjorde mig så ondt at vide at de sjæle, som er i pine i helvedet nu, kommer til at være der i al evighed. Det findes ingen vej tilbage!
Jeg har bestemt mig, for at jeg vil gøre alt, som står i min magt, for at redde sjæle fra disse grusomheder. Jeg må forkynde evangeliet til alle jeg møder, for helvedet er et frygtelig sted, og dette er en sand optegnelse om det. Forstår du, hvad jeg snakker om? Hvis syndere ikke omvender sig og tror evangeliet, kommer de til at havne der!
Tro på Herren Jesus Kristus, og bed Ham om at frelse dig fra dine synder. Læs kapitlerne 3 og 14 i Johannes-evangeliet. Og vær rar at læs denne bog linie for linie, så du kan forstå endnu mere om helvedet og om de ting, som skal ske herefter. Medens du læser så bed Jesus komme ind i dit hjerte og rense dine syndige lyster bort, før det er for sent.
Jesus og jeg fortsatte vor vandring gennem helvedet. Stien var brændt, tør, med sprækker og som bar mark. Jeg så nedover rækkerne af grave så langt øjet kunne se. Jeg var meget træt. Mit hjerte, ja, det dybeste af min sjæl, var knust af alt det jeg havde set og hørt, og jeg vidste at der ville komme mere, som ventede foran mig.
"Jesus, give mig styrke til at fortsætte," græd jeg.
Medens Jesus gik foran, fulgte jeg tæt bag Ham. Jeg var så fuld af sorg over alle de grufulde ting jeg havde set. Dybt i mit hjerte undrede jeg mig over om verden ville tro mig. Jeg så til højre og til venstre og bagover - og der var brændende ildgrave så langt jeg kunne se. Jeg var omgivet af ilden, flammerne og de brændende sjæle. Jeg råbte højt af bar skræk. Grusomheden og virkeligheden i det jeg så var mere end jeg kunne klare.
"Åh jord, omvend dig!" råbte jeg. Megen hulken rystede min ånd, medens jeg gik sammen med Jesus. Jeg spekulerede på hvad min familie og mine venner lavede. Åh, hvor jeg elskede dem! Jeg mindedes hvordan jeg havde syndet, før jeg kom tilbage til Jesus, og jeg takkede Gud, for at jeg havde vendt om før det var for sent.
Jesus sagde: "Vi skal nu gå ind i tunnelen, som vil føre Os ind i helvedets bug. Helvedet har form som en menneskekrop, som ligger i jordens centrum. Kroppen ligger på ryggen med begge arme og ben strakt ud. På samme måde, som Jeg har et legeme af troende, så har helvedet en krop af synd og død. Lige som Kristus-legemet bliver opbygget dag for dag, på samme måde bygges også helvedets krop op dagligt."
På vor vej til tunnellen, gik vi forbi de flammende grave med de fordømtes skrig og stønnen, som ringende i mine ører. Mange råbte ud efter Jesus når vi kom forbi. Andre prøvede at klatre ud af ild gravene, for at nå frem til Ham, men kunne ikke. "For sent, for sent!" græd mit hjerte.
Jesus ansigt var hele tiden fyldt af sorg, medens vi gik. Jeg husker at, medens jeg kikkede ned i disse ild grave, tænkte jeg på de mange gange vi har grillet hjemme i baghaven og hvordan de rødglødende kul så ud efter at have brændt i timer. Det lignede meget det jeg så her i helvedet. Jeg var så taknemlig, da vi gik ind i tunnellen.
Tunnellen kan umulig være så slem som gravene, tænkte jeg. Men der tog jeg gruelig fejl.
Så snart vi var kommet indenfor, begyndte jeg at se store slanger, store rotter og mange onde ånder som alle flygtede for Herrens nærvær. Slangerne hvæsede af os, og rotterne hvinede. Der var så mange onde lyde. Hugorme og mørke skygger var omkring os overalt. Fra Jesus kom det eneste lys, der var at se i tunnellen. Jeg holdt mig så tæt indtil ham, som jeg kunne.
Små djævle og dæmoner dækkede væggene i denne hule og de for alle sammen op og ud af tunnellen. Senere fandt jeg ud at disse onde ånder tog op til jorden, for at udføre Satans befalinger.
Når Jesus mærkede min frygt for dette mørke, fugtige, beskidte sted, sagde Han: "Frygt ikke, vi kommer snart til enden af tunnellen. Jeg må vise dig disse ting. Kom, følg Mig."
Kæmpeslanger gled forbi os. Nogle af slangerne var så store som fem fod (1½ meter) i omkreds og 25 fod (8 meter) lange. Tyk, stærkt forurenet lugt fyldte luften, og onde ånder for af sted overalt.
Jesus sagde: "Vi kommer snart til bugen af helvedet.
Denne del af helvedet er sytten miles (ca. 28 km) høj, og 3 miles (ca. 5 km) i en rund cirkel". Jesus gav mig de nøjagtige mål.
Jeg vil prøve efter bedste evne og skrive og fortælle det jeg så og hørte. Jeg vil gøre det til ære for Faderen, Sønnen og Den Hellig Ånd. Må Guds vilje ske!
Jeg vidste at Jesus viste mig alle disse ting, samt at jeg skulle advare mænd og kvinder i hele verden, så de kan sky helvedet for enhver pris. Kære alle, hvis I læser dette og ikke kender Jesus, stands akkurat nu, omvend dig fra dine synder, og inviter Ham til at blive din Frelser!

6  AKTIVITET I HELVEDET
Foran os kunne jeg se et svagt, gult lys. Jesus og jeg var kommet ud af frygtens tunnel og vi stod nu på et snavset fremspring og så udover bugen i helvedet. Så langt jeg kunne se, foregik der en masse aktivitet i centrum (bugen) af helvedet.
Vi stansede og Jesus talte: "Jeg kommer til at tage dig med gennem bugen i helvedet, og Jeg vil åbenbare mange ting for dig. Kom, følg Mig." Derpå gik vi begge videre.
Jesus sagde: "Foran os er der mange grusomheder. Det er ikke et resultat af en eller anden indbildning - men sådan er det i virkeligheden! Husk nu at fortælle dine læsere at dæmonernes kræfter er virkelige. fortæl dem at også Satan er virkelig, og at mørkets magter er virkelige. Men fortæl dem også at de ikke må fortvivle, for hvis Mit folk, som kaldes ved Mit navn vil ydmyge sig og bede og vende om fra deres onde veje, så vil Jeg høre det i himmelen og helbrede deres land og deres legemer. Lige så sandt, som at himmelen er virkelig så er også helvedet virkeligt!"
Gud ønsker at du skal vide noget om helvedet, og at Han ønsker at frelse dig fra dette sted. Gud vil at du skal vide at der findes en udvej. Og denne vej er Jesus Kristus, din sjæls frelser. Husk, at kun de, som har fået deres navn skrevet i Lammets Livets Bog vil blive frelst.
Åbenbaringen 22:27. Og intet urent skal komme ind i den, ej heller nogen, som øver Vederstyggelighed og Løgn; kun de, som er skrevne i Lammets Livets Bog.

Vi kom hen til den første aktivitet i helvedets bug. Det var til højre for der hvor vi var kommet ind, oppe på en lille højde i et mørkt hjørne af helvedet.
Jeg huskede Herrens ord, da Han sagde til mig: "Nogle ganger vil det se ud, som om Jeg har forladt dig, men det gør Jeg ikke. Husk at Jeg har al magt i himmelen og på jorden. Nogle gange vil de onde ånder og de fortabte sjæle se Os eller vide at Vi er her. Frygt ikke! Det du kommer til at se, er virkeligt. Disse ting sker nu og vil fortsætte med at ske indtil døden og dødsriget (helvedet) bliver kastet i ildsøen."
Læser sørg, for at dit navn er skrevet i Lammets Livets Bog!
Åbenbaringen 3:1-6. f. eks.
Foran os kunne Jeg høre stemmer og skrig fra lidende sjæle. Vi gik op på den lille bakke og så udover. Et lys fyldte området, så Jeg kunne se klart. Skrig, som du aldrig ville have troet var mulige, fyldte luften.

Der kom skrig fra en mand.
"Hør på Mig," sagde Jesus. "Det du kommer til at se og høre nu er virkeligt. Læg mærke til dette, I forkyndere af evangeliet, for disse skrevne ord er troværdige og sande. Vågn op, evangelister, prædikanter og I, som underviser i Mit ord, alle I, som er kaldet til at forkynde Herren Jesu Kristi evangelium. Hvis I synder, så omvend jer, ellers vil I omkomme på samme måde som denne mand."
Vi gik tæt hen til der, hvor det skete, vi var ca. fem meter fra stedet. Jeg så små, mørk-klædte skabninger marchere rundt om noget, som lignede en kasse. Ved nærmere eftersyn, så Jeg at kassen var en kiste og at skabningerne der marcherede rundt om den, var dæmoner. Det var en rigtig kiste, og der var tolv dæmoner, der marcherede rundt om den. Medens de gik, sang de og lo. Hver af dem havde et spids spyd i hånden, som de hele tiden stak ind i kisten gennem flere rækker med huller i ydersiden.
Der var hele tiden følelsen af stor frygt i luften, og Jeg skælvede over det, Jeg så foran mig.
Jesus kendte mine tanker, for Han sagde: "Barn, der er mange sjæle i pine her, og de udsættes for mange forskellige former for tortur. Der er værre straf til dem, som engang forkyndte evangeliet og siden gik tilbage til synden, og til dem, som ikke vil adlyde Guds kald i deres liv."
Jeg hørte et råb så desperat at det fyldte mit hjerte med fortvivlelse. "Intet håb, intet håb!" råbte han. De håbløse råb kom fra kisten. Det var en endeløs jammer af anger.
"Åh, hvor grusomt!" sagde Jeg.
"Kom," sagde Jesus, "lad os gå nærmere." Dermed gik Han helt hen til kisten og kikkede ind i den. Jeg fulgte efter og så også ind i den. Det virkede, som om de onde ånder ikke kunne se os.
En beskidt grå tåge fyldte indersiden af kisten. Det var mandens sjæl. Medens Jeg så på, stak dæmonerne deres spyd ind i mandens sjæl inde i kisten.
Jeg vil aldrig glemme denne sjæls smerte. Jeg råbte til Jesus: "Lad ham komme ud, Herre; lad ham komme ud!" Smerten hos denne sjæl var et frygtelig syn. Om han bare kunne komme fri! Jeg trak i Jesus hånd og tiggede Ham om at slippe manden ud af kisten.
Jesus sagde: "Mit barn, fred, vær stille!"
Da Jesus snakkede, så manden os. Han sagde: "Herre, Herre, slip mig ud. Vær nådig!" Jeg så nedover og så en blodig masse. Foran mine øjne var der en sjæl. Inde i sjælen var der stadigt et menneskehjerte og blod sprøjtede fra det. Stikkene fra spydene trængte bogstavelig talt igennem hans hjerte.
"Jeg vil tjene dig nu, Herre!" tiggede han, "vær så venlig og slip mig ud!" Jeg vidste at denne mand følte hvert eneste spyd, som blev stukket i hans hjerte.
"Dag og nat bliver han pint," sagde Herren. "Det var Satan, som fik ham her, og det er Satan, som torturerer ham."
Manden råbte: " Herre, nu vil Jeg forkynde det sande evangelium. Jeg vil fortælle om synd og om helvedet. Men vær så venlig at hjælpe mig ud herfra!"
Jesus sagde: "Denne mand var en forkynder af Guds ord. Der var en tid, da han tjente Mig af hele sit hjerte og førte mange mennesker til frelse. Nogle af dem han vandt, tjener Mig fortsat i dag, mange år senere. Kødets lyst og rigdommens forførelser førte ham på vildspor. Han tillod Satan at få herredømmet over sig. Han havde en stor kirke, en fin bil og høj løn. Han begyndte alligevel at stjæle fra kirkens ofringer. Han begyndte at lære at lyve. Han fortalte for det meste halve løgne og halve sandheder. Han ville ikke lade Mig korrigere sig. Jeg sendte budbærere, for at bede ham omvende sig og forkynde sandheden. Men han elskede denne verdens fornøjelser mere end livet med Gud. Han vidste at han ikke skulle undervise eller forkynde nogen anden lære end den, som er åbenbaret i Bibelen. Men før han døde, sagde han at dåben med Den Hellig Ånd var en løgn, og at de, som mente om sig selv at de havde Den Hellig Ånd, var hyklere. Han sagde, at du kunne godt være en dranker og komme til himlen, uden at omvende dig."
"Han sagde, at Gud ikke ville sende nogen til helvedet og at Gud var for god til at gøre det. Han var skyld i at mange gode mennesker faldt fra Guds nåde. Han sagde til og med at han ikke havde brug for Mig, for han var selv som en gud. Han gik så langt, som at han holdt seminarer, for at undervise andre i denne falske lære. Han trådte Mit ord ned under sine fødder. Og alligevel fortsatte Jeg med at elske ham.
"Mit barn, det er bedre aldrig at have kendt Mig, end at kende Mig og så vende sig bort fra at tjene Mig," sagde Herren.
"Om han bare havde lyttet til Dig, Herre!" råbte Jeg. "Om han bare havde brudt sig om sin egen sjæl og andres sjæle!"
"Han lyttede ikke til Mig. Når Jeg kaldte på ham, ville han ikke høre. Han elskede det behagelige liv. Jeg kaldte og kaldte på ham til omvendelse, men han ville ikke komme tilbage til Mig. En dag blev han dræbt og kom straks her. Nu piner Satan ham, fordi han engang forkyndte Mit ord og frelste sjæle til Mit rige. Dette er hans pine."
Jeg fulgte med hvordan dæmonerne hele tiden marcherede rundt og rundt om kisten. Mandens hjerte slog og der flød virkelig blod fra det. Jeg vil aldrig glemme hans skrig af smerte og sorg.
Jesus så på manden i kisten med stor medlidenhed og sagde: "Manges fortabtes blod er på denne mands hænder. Mange af dem er i stor smerte akkurat her og nu." Med sorgfyldte hjerter gik Jesus og Jeg videre.

Da vi gik derfra, så Jeg en anden gruppe dæmoner komme hen til kisten. De var omkring tre fod (1 meter) høje, klædt i sorte klæder, med sorte hætter over deres ansigter. De gik på skift, for at plage denne sjæl.
Jeg tænkte på hvordan stolthed i os alle nogle gange gør os uvillige til at erkende fejl og bede om tilgivelse. Vi nægter at omvende os og ydmyge os, og fortsætter, som om vi alene altid har ret. Men hør, sjæl, helvedet er virkelig. Vær så venlig, kom ikke til det stedet.

Jesus og Jeg gik til en lille åben plads, hvor der var spredt sten udover det hele. Her og der var der lave vægge, alle lavet af søle og sten. Et lys glødede klart over et område så stort, som en balsal.
Jesus sagde, "Mit barn, betragt Satans gerninger!" Her er det, Jeg så og hørte.
Lyden af dejlig musik fyldte luften, og i midten af balsalen, på et godt oplyst dansegulv, var det fem smukke, dansende kvinder. De stod alle i en række og bevægede sig samtidig i takt med musikken. Medens de dansede, lo de. Det så ud, som en skønheds konkurrence, for kvinderne var forbavsende elegante. De var faktisk så tiltrækkende, at de syntes uvirkelige.
Jeg tænkte: "Hvordan kan noget så overdådigt være i helvedet?" Tøjet, som kvinderne havde på var smukke og meget dyre. De lignede prinsesser uden en eneste skønhedsfejl. Alt ved dem virkede så fuldkomment. Jeg undrede mig over hvad de lavede i helvedet. For de så ikke ud til at være hverken onde eller syndefulde.
Men så opdagede jeg, at de dansede til bevægelserne af en ild og at flammerne bevægede sig op og ned ad deres fuldkomne kroppe. De lo, medens flammerne indhyllede deres kroppe. De blev ikke brændt, og de følte heller ingen smerte.
Jeg stod og kikkede, da musikken pludselig stansede og der blev helt stille i balsalen. Rækken med de smukke kvinder stod stille og så på, medens en eller anden kom nærmere. Et ondt nærvær fyldte stedet, - ondere end Jeg noget andet sted havde oplevet.
Da så Jeg ryggen af en mørk person, som var indhyllet i skygger. Ryggen var vendt mod mig, og han var klædt i en fodsid kappe (der når til fødderne) og et mørkt sjal. Ved siden af ham var der to andre mands-skikkelser. Deres rygge vendte også mod Os, og Jeg vidste at de ikke kunne se Os.
"Se!" sagde Jesus.
Jeg vidste at den onde nærværelse var Satan, for nu begyndte de smukke kvinder at bøje sig for ham og råbte: "Hilset være Satan, hilset være Satan!"
Satan begyndte at snakke og sagde: "Mine døtre, I har vært lydige mod mine befalinger og I er nu klare til at gå op til jorden, for at udføre min vilje. Mørkets kræfter er blevet givet jer, og I har alle helvedets resurser til at støtte jer i jeres arbejde."
Satan lo ondskabsfuldt og sagde: "Men, for lige at minde jer om min magt, vil jeg lige demonstrere hvad der vil ske, hvis I ikke adlyder mig fuldstændigt."
Satan viftet med armene over dem, og de begyndte at råbe ud til ham: "Åh nej, vær så venlig, gør det ikke, Satan. Vi vil adlyde dig og gøre alt det du befaler. Vær så venlig, Satan, pin os ikke!" Men Satan hørte ikke på dem.
Jeg betragtede med forbavselse hvordan de smukke kroppe til disse kvinder begyndte at forandre sig til at blive det grå, døde kød i helvedet. Det, som lige havde været fuldkomment i skønhed blev nu afskyeligt i ækelhed. De smukke kroppe faldt fra hinanden indtil bare en hæslig død figur blev tilbage. Denne skikkelse var fuld af dæmoner og fuld af onde ånder, og store, lange slanger kravlet ud af deres maver og slyngede sig rundt om dem.
"Jesus, hvad betyder dette?" spurte jeg. Jesus svarede mig ikke.
"Satan, give os vore smukke kroppe tilbage," tiggede kvinderne. "Vi vil adlyde dig." Latter fyldte igen luften, da Satan igen bevægede armene og de grimme skikkelser blev igen forvandlet til skønne og smukke kvinder.
"Hør på mig og adlyd mig," sagde Satan til dem. "Gør alt hvad jeg siger til jer, og I vil blive i stand til at beholde disse smukke kroppe. Følg med, så skal jeg vise jer hvor I skal gøre mine onde gerninger."
Da løftede manden ved Satans venstre side armen, og et klart lys viste sig på den østlige væg. På væggen kom der et films lærred frem, og på skærmen kom der billeder fra ganske almindelige og hverdagsagtige steder.
Satan sagde: "Drag ud til disse steder og lev og opfør jer som normale mennesker. Forfør mange mennesker, og vend så mange som mulig bort fra Gud. Jeg vil holde øje med jer, og hver en bevægelse I gør, vil være kendt for mig. Pas på, at ingen finder ud af noget om jer, og jeg vil holde øje med jer."
Satan løftede sin hånd mod filmlærredet, og nye scener kom frem. Der blev vist en gade i byen, en natklub, en forretning, en bageributik, en bank, et bryllup, en mæglerforretning, en kirke og et rådhus. Alle stederne var helt almindelige, og mange andre lignende steder viste Satan dem på lærredet. "I skal forføre mange og få mange til at falde fra sandheden. I skal drage rundt om på hele jorden og gøre mine gerninger, og så komme tilbage, for at aflægge rapport. Hvis I trænger hjælp, så vil jeg sende den. I har fået en grundig undervisning i at bruge jeres dæmoniske kræfter. Jeres opgave er at skaffe mig sjæle. I kan finde dem ved hjælp af hekseri, falske religioner og kulter. I kan lede svage kristne ind i kødelige synder. I kan plante tvivlens frø angående sandheden i Guds ord. Før mænd og kvinder bort fra Jesu Kristi evangelium, og ødelæg dem hvis I kan."
Et stort stativ blev bragt til Satan. Der var papirer på det. Han tog dem op og begyndte at læse mange ting for disse kvinder. Noget forstod jeg, noget andet forstod jeg ikke.
"Vælg ud en sjæl hver uge," fortsatte Satan, "og arbejd med denne sjæl hele ugen. Jeg vil give jer tre uger til at korrumpere denne ene sjæl, kom så til mig med en rapport. I kommer ikke til at mangle noget, for de største rigdomme er til jeres rådighed. Husk at den sjæl I vinder, til sin tid kan vinde mange andre for mig. Arbejd hårdt, og jeg vil belønne jer. Hvis I er ulydige, vil jeg åbenbare jeres sande jeg for verden. Husk, I har magt til at forandre jer selv til en hvilken som helst skikkelse, I ønsker. Jeg vil sende jer hvad, som helst I har brug for til at det lykkes. Gå nu og gør mit arbejde, og kom tilbage om en måned."
"Jeg vil vinde over Gud!" råbte Satan, medens han vinkede med armen igen, og de smukke kvinder begyndte at stige op til jorden.
Jeg så at bare ilden var tilbage, der hvor kvinderne havde stået. Jeg fulgte med, medens Satan sagde til de to mænd, som var sammen med ham: "Se!" og så pegede han på væggen med filmlærredet. "Jeg hader Gud," sagde han, "og disse vil udføre et rigtigt godt stykke arbejde for mig."
Der på skærmen så jeg at de smukke kvinder nu var i byer, forretninger, kirker og barer - og i færd med at udføre deres onde gerninger. De var forførende ånder, dæmoner fra helvedet sluppet løs på jorden, og folk kunne ikke se, at de var dæmoner.
Dæmoners magt er virkelig, tænkte jeg. De er virkelig der ude, for at forføre hvem som helst, de kan lure. De er falske, de lyver og stjæler, for at vinde en discipel for Satan.
Filmlærredet var pludseligt borte, og jeg så at Satan og de to mænd forsvandt i en røgsky.

Så viste Jesus mig et gigantisk ur, som strakte sig ud over hele jorden. Og jeg hørte det tikke. Timeviseren var nær tolv og minutviseren gik hurtigt rundt indtil den stoppede tre minutter i tolv. Langsomt bevægede minutviseren sig nu imod timeslaget. Medens den bevægede sig, blev tikkene højere og højere indtil det virkede, som den fyldte hele jorden.
Gud talte, som lyden af en trompet, og Hans stemme lød, som mange vandes brusen: "Lyt og hør hvad Ånden siger til menighederne," sagde Han. "Vær beredt, for i den time I ikke tænker, vil Jeg komme tilbage. Jeg hører klokken slå. Den er tolv. Brudgommen er kommet, for at hente Sin brud."
Er du rede til Kristi komme, min ven? Eller vil du være ligesom dem der siger: "Ikke i dag, Herre!"
Vil du kalde på Ham og bliv frelst?
Vil du give dit hjerte til Ham i dag?
Husk, Jesus kan og vil frelse dig fra alt det onde, hvis du kalder på Ham i dag og omvender dig.
Bed for din familie og dine kære at de må komme til Kristus, før det er for sent.
Hør når Jesus siger:
"Jeg vil beskytte dig fra det onde.
Jeg vil bevare dig på alle dine veje.
Jeg vil frelse dig.
Jeg vil frelse dine kære.
Kald på Mig i dag og lev!"
Med mange tårer beder jeg, at alle I, som læser denne bog vil forstå sandheden, før det er for sent. Helvedet varer for evigt! Jeg prøver efter bedste evne at gøre alt det kendt jeg så og hørte. Jeg ved at disse ting er sande. Medens du læser resten af denne bogen, så beder jeg om, at du må omvende dig og tage imod Jesus Kristus, som din personlige Frelser.
Jeg hørte Herren sige: "Det er på tide at gå. Vi vil tage tilbage igen i morgen."

7  HELVEDETS BUG
Den næste nat gik Jesus og jeg igen ind i helvedet. Vi kom først ind på et stort, åbent område. Så langt jeg kunne se, var der ond aktivitet. En stor del af disse aktiviteter skete lige omkring Os. Bare tre til fire meter fra hvor Vi stod, lagde jeg mærke til en ny mærkelig aktivitet, - usædvanligt fordi der var mange onde skikkelser og dæmoner der skyndte sig ind og ud fra dette særlige område.
Scenen lignede mest noget fra en skrækfilm. Så langt jeg kunne se, var det sjæle i pine, og djævelen og hans engle pressede på med deres arbejde. Halvmørket blev gennemtrængt af smertehyl og råb i desperation.
Jesus sagde: "Barn, Satan er både jordens forfører og den, som piner sjælene i helvedet. Mange af de dæmoniske kræfter du ser her, tager ind imellem også op til jorden, for at gøre skade, ødelægge og forføre. Jeg vil nu vise dig ting, som ingen før har set så detaljeret. Noget af det du vil se, foregår nu, medens andre ting vil ske i fremtiden."
Jeg så igen fremad. Marken var lys brun i farven, uden liv, uden græs og intet grønt. Alt var dødt eller døende. Nogle steder var kolde og fugtige, medens andre steder var hede og tørre. Og hele tiden var der en rådden lugt af brændt og råddent kød, blandet med stanken af gammelt, surt affald og mug.
"Satan bruger mange fælder og snarer til at forføre Guds folk med," sagde Jesus. "Under vores ture i helvedet vil Jeg vise dig mange af djævelens dygtige og listige tricks."
Vi var bare gået nogle få meter, da jeg så noget mørkt, sort, der ildevarslende dukkede op foran os. Det så ud, som om det bevægede sig op og ned, som om det hele tiden trak sig sammen og udvidede sig. Og hver gang det bevægede sig gav det en frygtelig stank fra sig - en lugt endnu værre end den sædvanlige, stinkende lugt i helvedet.
Jeg vil prøve at forklare min oplevelse så godt jeg kan. Hver gang dette store, hængende, sorte objekt trak sig sammen og udvidede sig gav det den mest afskyelige stank fra sig, jeg lagde også mærke til noget der lignede horn, mørke i farven, som kom ud af det og strakte sig helt op til jorden. Jeg forstod at det var et stort, sort hjerte og at det var mange indgange til det. Jeg fik en frygtelig fornemmelse.
Jesus kendte mine tanker og sagde: "Frygt ikke. Dette er hjertet i helvedet. Senere skal vi gå igennem det, men nu må vi gå ind i celleblokken i helvedet."
Celleblokken i helvedet var i en cirkel i helvedets bug. Cellerne er 17 miles (ca. 28 km) høje. Jeg så op, og jeg så at der var en stor, brun grøft imellem cellerne og bunden, eller helvedets bug. Det så ud for mig, som om grøften var to meter dyb, og jeg spekulerede på, hvordan jeg skulle komme over. Jeg havde ikke før haft den tanke, ikke før Vi kom op på en afsats ved den første række celler. Afsatsen fungerede som en gang rundt om cellerne og også som et fremspring, hvorfra man kunne se ud over hele centret af helvedet.
Jesus sagde: "Disse ting er troværdige og sande. Døden og helvedet (dødsriget) vil en dag blive kastet i ildsøen. Indtil da er dette helvedets holdeplads. Disse celler vil fortsætte med at være her, fuldpakket af syndefulde sjæle der plages og lider."
"Jeg gav Mit liv, for at du ikke skulle behøve at komme her. Jeg vidste at disse grusomheder var virkelige, men Min faders nåde er lige så virkelig. Hvis du lader Ham gøre det, vil Han tilgive dig din synd. Kald på Ham i Mit navn i dag!"

8  CELLERNE I HELVEDET
Jesus og jeg stod på en afsats ved den første række celler. Afsatsen var omtrent 4 fod (1.2 m) bred. Jeg så op, og så langt jeg kunne se, var det andre afsatser i en stor cirkel rundt om noget der så ud som et kæmpestort hul. Ved siden af afsatsen, eller gangen, var der celler, som var gravet ind i jorden. Ligesom fængselsceller lå disse celler i en lang række, med bare et par fod jord imellem dem.
Jesus sagde: "Disse celleblokke er 17 miles (28 km) høje, og begynder i bunden af helvedet. Her i disse celler er det mange sjæle, som praktiserede trolddom eller okkultisme. Nogle var troldmænd, medium for onde ånder, narkotika sælgere, afgudstilbedere eller onde mennesker med onde ånder, som var overført fra forfædrene. Disse er de sjæle, som gjorde de mest afskyelige ting mod Gud - mange af dem har været her i hundredvis af år. Det er dem, som ikke ville omvende sig, særlig de som forførte mennesker og førte dem bort fra Gud. Disse sjæle har gjort meget stor ondskab mod Herren og Hans folk. Ondskab og synd var deres kærlighed og lidenskab."
Medens jeg fulgte Herren rundt på stien, så jeg ned i helvedets centrum, hvor der var den største aktivitet. Et svagt lys fyldte centeret hele tiden, og jeg kunne opfatte mange forskellige former for liv i bevægelse. Så langt jeg kunne se foran mig var der celler.
Jeg tænkte ved mig selv at torturen i cellerne sikkert ikke kunne være værre end den jeg havde set i gravene. Overalt omkring os hørte jeg råben, stønnen og skrig fra de fordømte i cellerne. Jeg begyndte at føle mig meget syg. Stor sorg fyldte mit hjerte.
Jesus sagde: "Jeg lod dig ikke høre disse råb før nu, Mit barn. Men Jeg ønsker at vise dig, hvordan Satan kommer, for at stjæle, myrde og ødelægge. Her i helvedet er der forskellige pinsler for forskellige sjæle. Satan står bag al denne tortur indtil dommens dag, da døden og helvedet skal kastes i ildsøen. Nogle gange kommer denne ildsø også igennem helvedet."

Medens vi gik på stien blev lydene stærkere. Mange skrig kom inde fra cellerne. Jeg gik tæt ind til Jesus og Han stoppede foran den tredje celle. Et klart lys oplyste det indre af cellen. Inde i cellen sat en gammel kvinde i en gyngestol og gyngede frem og tilbage og græd, som hendes hjerte ville briste. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg blev chokeret over at opdage at denne kvinde var en virkelig person med en hel krop.
Cellen var fuldstændig tom bortset fra kvinden i gyngestolen. Væggene i cellen var lavet af lyst ler og mudder smurt ind i jorden. Indgangsdøren fyldte hele frontvægen i cellen. Den var lavet af sort metal med et metalgitter og en lås. Fordi stængerne i gitteret sat langt fra hinanden havde Jesus og jeg ubegrænset overblik over hele cellen.
Den gamle kvindes farve var som aske - kød blandet med grå farve. Hun gyngede frem og tilbage. Medens hun gyngede, løb tårer nedover hendes kinder. Jeg forstod på hendes plagede udtryk, at hun var i stor pine og led en usynlig tortur. Jeg undrede mig over, hvad anklagen mod hende var, siden hun sad fængslet her.
Og så, helt uventet, lige foran mine øjne, begyndte kvinden at forandre form - først til en gammel, gammel mand, så til en ung kvinde, så en midaldrende kvinde og så tilbage til den gamle kvinden jeg først havde set. Som i chok betragtet jeg hende gennem disse forvandlinger den ene efter den anden.
Da hun så Jesus, råbte hun: "Herre, vær nådig mod mig. Slip mig ud fra dette pinens sted!" Hun bøjede sig fremover i stolen og strakte sig efter Jesus, men kunne ikke nå frem til ham. Forandringerne fortsatte. Til og med forandrede tøjet sig, samtidigt: Så at hun var klædt som en mand, så som en ung pige, så som en midaldrende kvinde og så til sidst igen som en gammel kvinde. Hele denne forvandlingsproces syntes at ske på bare nogle få minutter.
Jeg spurgte: "Hvorfor, Herre?"
Igen skreg hun: "Åh, Herre, lad mig komme ud før de kommer tilbage!" Nu stod hun helt fremme i cellen og trykkede sig hårdt ind til stængerne. Hun sagde: "Jeg ved at Din kærlighed er virkelig. Jeg ved at Din kærlighed er sand. Slip mig ud!" Og så, medens kvinden skreg i angst, så jeg nogen, der begyndte at rive kødet af hendes krop.
"Hun er ikke det hun ser ud til at være," sagde Herren.
Kvinden satte sig igen tilbage i stolen og begyndte at gynge. Men nu var det kun et skelet tilbage, som sad i gyngestolen - et skelet med en snavset tåge indvendig. Det der for nogle minutter siden havde været et fuldt påklædt legeme bestod nu af afpillede sorte og brændte knogler og tomme huller i stedet for øjne. Kvindens sjæl stønnede og råbte ud efter Jesus i anger. Men hendes råb kom alt for sent.
"På jorden var denne kvinde en heks og en Satan tilbeder," sagde Jesus. "Hun ikke bare praktiserede hekseri, men hun underviste også andre i det. Siden hun var et barn, praktisere hendes familie den sorte kunst. De elskede mørket mere end lyset.
"Mange gange bad Jeg hende om at omvende sig,"
sagde Herren. "Hun spottede Mig og sagde: Jeg kan lide at tjene Satan, og jeg vil fortsætte med at tjene ham. Hun forkastede sandheden og ville ikke omvende sig fra det onde. Hun vendte mange mennesker bort fra Herren, og nogle af dem er sammen med hende her i helvedet i dag. Hvis hun havde omvendt sig, så ville Jeg have frelst hende og mange i hendes familie, men hun ville ikke lytte."
"Satan forførte denne kvinden til at tro, at hun ville få sit eget rige i løn ved at tjene ham. Han fortalte hende, at hun aldrig ville dø, men at hun skulle leve sammen med ham i al evighed. Hun døde, medens hun priste Satan, og kom her og bad om at få sit kongerige. Satan, som er alle løgnes far, lo hende op i ansigtet og sagde: "Troede du virkelig, at jeg ville dele mit kongerige med dig? Dette er dit kongerige!' Så låste han hende ind i denne celle og piner hende dag og nat.
På jorden lærte denne kvinden både hvide og sorte hekse at udføre trolddom. Et af hendes magiske tricks var at forandre sig fra en ung kvinde til en midaldrende kvinde og så til en gammel kvinde - ja, til og med til at se ud som en mand. Den gang syntes hun det var morsomt at forvandle sig og skræmme de mindre erfarne hekse med den slags trolddom. Men nu lider hun her i helvedet, og hendes kød rives af hende igen og igen. Hun kan ikke kontrollere det nu, men fortsætter stadig at forvandle sig fra en form til en anden, men hendes virkelige udseende er den tågeagtige sjæl inde i hendes skelet. Satan bruger hende til sine onde hensigter og håner og spotter hende. Og hun bliver stadigvæk ført frem for Satan, så han kan torturere hende, som han har lyst til.
"Jeg kaldte hende mange gange, og Jeg ville have frelst hende. Men hun ville ikke høre Mig. Nu tigger og bønfalder hun om tilgivelse, men nu er det for sent. Nu er hun uden håb."
Jeg så på denne kvinde, som var evig fortabt i lidelse og smerte, og tænkte over at hun var en ond kvinde, men mit hjerte var knust af medfølelse. "Herre, hvor grusomt!" sagde jeg grædende.
Og så, som om Jesus og jeg ikke var der, kom en snavset, brun dæmon med brækkede vinger, på størrelse med en stor bjørn, frem til hendes celle og åbnede den med en stor nøgle. Han lavede en kraftig lyd, som for at skræmme hende. Kvinden skreg i afmægtig angst, da han gik til angreb på hende og trak hende ud af cellen.
Jesus sagde: "Denne dæmon plager hende ofte." Jeg så på, medens hun blev trukket ud af cellen og ført bort.
"Kære Herre," spurte jeg, "er det ingen ting vi kan gøre?" Jeg havde så ondt af hende.
"Det er for sent!" svarede Jesus. "Det er for sent!"

9  SKRÆKKEN I HELVEDET
Jeg forstod nu, hvorfor mennesker i disse celler i helvedets bug var forskellige fra de der var i pine andre steder. Men der var også meget, som jeg ikke forstod. Jeg lyttet bare til Jesus og skrev alt det ned jeg hørte og så, for at ære Gud.
Så langt jeg kunne se, syntes cellerne at ligge i en uendelig cirkel. Der var en sjæl i hver celle. Støn, jammer, suk og klage kom fra alle cellerne, medens vi gik forbi dem.
Vi havde ikke gået langt, før Jesus stoppede foran en ny celle. Medens vi kikkede ind i den, blev et lyst tændt. (Jesus skabte lyset.) Jeg stod og så på en sjæl, som jeg vidste, var i stor pine! Det var en anden kvinde, og hun var blågrå i farven. Hendes kød var dødt, og de rådne dele faldt af knoglerne. Hendes ben var brændt helt sorte, og der hang rester af laset tøj på hende. Orme krøb ud af hendes kød og ben. En beskidt lugt fyldte cellen.
På samme måde, som den foregående kvinde, sat også denne i en gyngestol. Hun holdt en stofdukke. Medens hun gyngede, græd hun og holdt stofdukken tæt ind til brystet. Store suk rystede hele hendes krop, og klagende råb kom fra cellen.
Jesus fortalte mig: "Hun var også en af Satans tjenere. Hun solgte sin sjæl til ham, og medens hun levede, udførte hun alle slags onde gerninger. Trolddom er virkelig," sagde Jesus. "Denne kvinden underviste andre og praktisere selv hekseri og førte mange ind på syndens vej. De der underviste i hekseri fik større opmærksomhed og større kraft fra Satan, end de som bare praktiserede det. Hun var en sandsigerske, spåkvinde og et medium for sin mester."
"Hun opnåede stor velvilje hos Satan for alt det onde, som hun udførte. Hun vidste, hvordan hun skulle bruge mørkets magter til sin egen del og for Satan. Hun gik til djæveltilbedelses-møder og priste Satan. Hun var en stærk kvinde for ham."
Jeg spekulerede på, hvor mange sjæle hun havde forført for Satan. Jeg så på denne sjæls knogleagtige hovedskal, som græd over en stofdukke - som bare var et snavset tøjstykke. Sorg fyldte mit hjerte, og tårer fyldte mine øjne.
Hun holdt hårdt rundt stofdukken, som om det kunne hjælpe hende, eller måske hun kunne hjælpe den. Lugten af død fyldte stedet.
Så lagde jeg mærke til at hun begyndte at forandre sig ligesom den anden kvinde. Først var hun en kvinde fra 1930-erne og så blev hun en ung kvinde af i dag. Gentagende gange gentog hun denne fantastiske forvandling for vore øjne.
"Denne kvinde var en forkynder for Satan," sagde Jesus. Akkurat som det sande evangelium bliver forkyndt for os af ægte prædikanter, har Satan sine falske forkyndere.
Hun havde den stærkeste form for satanisk kraft, noget som krævede at hun skulle sælge sin sjæl. Satans onde gaver er de modsatte af de åndelige gaver, som Jesus giver til de troende. Dette er mørkets magt."
"Disse Satans tjenere arbejder med det okkulte, i heksebutikker, de læser i hånden og meget andet. Et medium for Satan er en kraftfuld satanisk arbejder. Disse mennesker er totalt forført og fuldstendigt solgt til Satan. Nogle af disse mørkets arbejdere kan ikke snakke til Satan uden at deres medium taler for dem. De foretager både menneske-ofringer og dyre-ofringer til djævelen."
"Mange mennesker giver deres sjæl til Satan. De vælger at tjene ham i stedet for Mig. Deres valg er døden, hvis de ikke omvender sig fra deres synder og kalder på Mig. Jeg er trofast og vil frelse dem fra deres synder. Mange sælger også sin sjæl til Satan, fordi de tror de vil leve evig. Men de vil i stedet dø en frygtelig død."
"Satan tror stadig at han kan afsætte Gud og forstyrre Guds plan, men han blev besejret af korset. Jeg tog nøglerne fra Satan, og Jeg har al magt i himmelen og på jorden."
"Efter at denne kvinde døde, gik hun lige til helvedet. Dæmonerne bragte hende frem for Satan, der spurgte hun vredt, hvorfor dæmonerne havde kontrol over hende, for på jorden troede hun, at hun kontrollerede dem. Der gjorde de jo det, som hun befalede dem til. Hun spurgte også efter det kongerige, som Satan havde lovet hende."
"Satan fortsatte at lyve for hende, selv efter hendes jordiske død. Han sagde at han ville genoprette hendes liv, og bruge hende i sin tjeneste igen. Gennem forførelse havde hun skaffet ham mange sjæle, så hans løgne lød fornuftige for hende.
Men til sidst havde Satan leet og hånet hende. Han sagde til hende: "Jeg bedrog dig og brugte dig i alle disse år. Jeg ville aldrig give dig mit rige."
Djævelen vinkede med armen ud imod kvinden, og det så ud, som hendes kød blev revet fra hendes ben. Hun skreg stadig i pine, da en stor, sort bog blev bragt til Satan. Han åbnede den og lod fingeren løbe nedover siderne til han fandt hendes navn.
"Åh ja," sagde Satan, "du tjente mig godt, da du var på jorden. Du bragte mig mere end 500 sjæle." Han løj for hende igen og sagde: "Din straf vil ikke blive så hård som de andres."
En kaglende ondskabsfuld latter brød ud. Satan stod og pegede fingre mod kvinden, og en stærk vind kom og fyldte stedet. En lyd, som buldrende torden, kom fra ham.
"Ha, ha," sagde djævelen, "kom og tage dit rige, om du kan." Så slog en usynlig kraft hende til jorden. "Du skal også tjene mig her!" Satan lo, da hun prøvede at komme op. Kvinden skreg stadig af smerte, medens nogle dæmoner blev ved med at rive kødet af hendes ben.
Hun blev slæbt tilbage til dette bur. Hun huskede Satans løfter. Han fortalte hende at hun ville få al magt. Han havde lovet hende, at hun aldrig ville dø. Han sagde, at han havde magten over liv og død, og hun havde troet på ham. Hun blev fortalt at Satan kunne hindre, hvad som helst fra at dræbe hende. Satan fortalte hende mange løgne og havde lovet hende mange ting.

Jesus sagde: "Jeg kom, for at frelse alle mennesker. Jeg ønsker at alle de, som ikke er frelst skal omvende sig og kalde på Mit navn. Det er ikke Min vilje at nogen skal gå fortabt, men have evig liv. Det er sørgelig at skulle sige det, men de fleste vil ikke omvende sig fra deres synder før de dør, og derfor vil de komme i helvedet. Men vejen til himlen er den samme for alle mennesker. Du må blive født på ny, for at komme ind i Guds rige. Du må komme til Faderen i Mit navn og angre dine synder. Du må oprigtigt give dit hjerte til Gud og tjene Ham!"

"Barn," fortsatte Jesus, "det næste Jeg vil åbenbare for dig er endnu mere frygtelig. Jeg ved at det vil bedrøve dig. Men Jeg ønsker at verden skal få at høre og vide hvad Ånden siger til menighederne.
I disse celler, så langt du kan se, er der sjæle i pine. Hver gang cellerne fyldes, udvider helvedet sig selv, så det kan tage imod endnu flere sjæle. Du har alle dine sanser i helvedet. Og hvis du var blind på jorden, vil du være blind i helvedet. Hvis du kun havde en arm på jorden, vil du også kun have en arm i helvedet."
Jeg må bede dig om at omvende dig, for helvedet er et frygteligt sted, et sted med grusom bedrøvelse og evige råb af anger. Vær nu venlig, jeg bønfalder dig at tro på det jeg siger, for det er sandt. Dette var så vanskeligt for mig, at jeg blev syg mange gange, under forberedelsen af denne bog.
Jeg så ting i helvedet, som er for grusomme at fortælle - værre end smertehyl, lugten af rådnende kød, og mere frygtelig end helvedets ild i de dybe grave. Jeg så også ting, som Gud ikke tillod mig at skrive om.
Når du dør på jorden og er født på ny ved Guds Ånd, går din sjæl til himlen. Hvis du er en synder når du dør, går du straks til et brændende helvede. Dæmoner med svære lænker vil tage din sjæl gennem porten til helvedet, der vil du blive kastet i grave og pint. Når tiden er inde vil du blive ført frem for Satan. Du ved alt og du føler alt, hvad der sker i helvedet!
Jesus fortalte mig at der er et sted i helvedet, som kaldes "fornøjelsescenteret". Sjæle som er indespærret i gravene kan ikke blive ført derhen. Han fortalte mig også at selv om pinen er forskellig for forskellige sjæle, bliver de alle brændt med ild.
Fornøjelsescenteret har form som en cirkus-arena. Mange som skal bruges til underholdningen placeres i midten af centeret. Dette er personer, som bevist tjente Satan på jorden. Det er sådanne, som af deres egen frie vilje valgte at følge Satan i stedet for Gud. Rundt langs siderne af arenaen er de andre sjæle, undtaget er de, som befinder sig i gravene.
De som blev placeret i midten, var ledere i den okkulte verden før de døde. De var medier, sandsigere, troldmænd, tankelæsere, hekse og heksemestre - alle disse som bevist valgte at tjene Satan.
Medens de levede på jorden, forførte de mange og fik dem til at følge Satan og synde. De som var blevet forført og som var faldet i synd kom nu, for at plage deres forførere. En for en fik de lov til at torturere dem.
Under denne tortur blev åndelige ben trukket fra hinanden og brændt på forskellige steder i helvedet. Sjælen blev bogstavelig talt revet i stykker og delene spredt rundt i helvedet, som en slags dæmonisk gadefejer-jagt. De lemlæstede sjæle oplevede en forfærdelig pine. De som var udenfor arenaen kunne kaste sten på dem, som var i ringen. Enhver tænkelig tortur-metode var tilladt. Sjælene som blev plaget, råbte ud efter døden, - men dette er den evige død. Satan gav ordre til at alt dette skulle gøres. Dette er hans forlystelses-sted.
Jesus sagde: "Jeg tog nøglerne til helvedet fra Satan for mange år siden. Jeg kom og åbnede disse celler og slap Mit folk ud. For i gammeltestamentlig tid, før Jeg gav Mit liv på korset, befandt paradis sig nær helvedet. Nogle af disse celler tilhørte den gang paradis; nu bruger Satan dem til sine onde hensigter, og har lavet mange flere."
"Åh menneske, vil du ikke omvende dig fra dine synder før det for evigt er for sent? For alle skal stå frem for Mig i dommen. Paradiset blev flyttet fra dette sted nær helvedet, da Jeg døde og stod op igen ved Guds, min Faders kraft."
Igen vil Jeg fortælle dig at disse celleblokke, som er ca. 28 km høje, de tjener som fængsel for dem, som engang var mørkets arbejdere for Satan, de som var involveret i enhver form for synd og som havde at gøre med dæmoniske magter, det okkulte og satantilbedelse.
Jesus sagde: "Kom, lad Mig vise dig noget."
Straks var vi ca. 800 meter oppe i luften, i midten af helvedets bug, og i midten af den 28 km høje celleblokken. Det føltes, som at være i en brønd, hvor hverken toppen eller bunden kunne ses på grund af mørket. Et gult lys begyndte at fylde stedet. Jeg tog hårdt fast i Jesus hånd.
"Kære Herre, hvorfor er vi her?" spurgte jeg.
Straks kom der en orkanagtig vind og en meget susende lyd. Store bølger af ild begyndte at rase opover cellevæggene og brændte alt, som kom i dens vej. Flammerne nåede ind i det bagerste i alle cellerne og bragte jammerlige skrig frem af smerte og fortvivlelse. Selv om Jesus og jeg ikke blev berørt af flammerne, overvældes jeg af frygt, da jeg så de fortabte sjæle løbe til det inderste af de små celler, i deres eneste håbløse forsøg på at finde et skjulested.
En ond lyd begyndte at komme mod os fra venstre side. Jeg så at Satan stod med ryggen til os, og han var fuldstændig omgivet af flammer. Men han blev ikke brændt; det var heller ikke ham der forårsagede ilden. Nu stod han der helt omgivet af flammerne og nød skrigene fra disse stakkels, fortabte sjæle. Da Satan bevægede armene, skød store ildkugler ud fra ham.
Hjerteskærende skrig og meget høje råb af smerte kom fra cellerne. Sjæle fra indersiden blev brændt levende af denne hedere end den hedeste ildsø, og alligevel kunne de ikke dø.
Også dæmonerne tog del i latteren, medens Satan gik fra celle til celle og torturerede de fortabte.
Jesus sagde: "Satan fører sig frem med ondskab. Han nyder pinen og lidelserne og henter sin styrke fra det."
Jeg betragtede Satan, medens en rødgul flamme med brune yderkanter voksede rundt om ham. En vild kastevind blæste i hans klæder, som ikke brændte. Lugten af brændende kød fyldte luften, og jeg forstod igen at helvedets gruefuldhed er virkelig. Satan gik igennem flammerne, og de kunne ikke brænde ham. Selv om jeg bare så hans ryg, kunne jeg høre hans onde latter overalt.
Jeg så på, medens Satan steg op i en sky af røg og tog med sig strømmen af ild op til toppen af helvedets bug. Jeg lyttede, da han vendte sig og med kraftig røst råbte ud at hvis ikke alle disse sjæle tilbad ham, ville han give dem en omgang i forlystelses-centeret.
"Nej, vær så venlig, Satan, vi vil tilbede dig," råbte alle samstemmigt, medens de bøjede sig, for at tilbede ham. Og jo mere de tilbad ham, des større blev hans hunger efter beundring.
Højere og højere lød lovprisningen, indtil det gav genlyd i helvedets tagbjælker.
Jesus sagde: "Alle disse, som opholder sig i cellerne i helvedet, hørte det sande evangeliet, medens de levede på jorden. Mange gange blev Min frelse tilbudt dem. Mange gange drog Min Ånd dem, men de ville ikke høre eller komme til Mig, for at blive frelst."
Medens Jesus snakkede, sagde Satan til sine undersåtter: "Ha, ha, dette er deres rige - det eneste rige I nogle sinde vil få. Mit rige dækker hele jorden og verden under den." Jeg hørte ham råbe: "Dette er deres liv i al evighed!" Samtidig lød angrende råb fra de stadig brændende celler.
Jesus sagde: "Min frelse er gratis. Hver den, som vil, kan komme og blive frelst fra dette sted med evig pine. Jeg vil ikke kaste ham ud. Om du har vært en heks eller troldmand, ja, selv om du har underskrevet en pagt med djævelen, vil Min kraft bryde den, og Mit udgydte blod vil frelse dig. Jeg vil tage den onde forbandelse bort fra dit liv og forløse dig fra helvedet. Giv Mig dit hjerte så Jeg kan bryde dine lænker og sætte dig fri!"

10  HELVEDETS HJERTE
Om natten gik jeg sammen med Jesus ind i helvedet. Om dagen havde jeg hele tiden helvedet for mine øjne og i mine tanker. Jeg prøvede at fortælle andre om det jeg så, men de ville ikke tro mig. Jeg følte mig meget alene, og kun på grund af Guds nåde kunne jeg fortsætte. Al ære tilkommer Herren Jesus Kristus.
Den næste nat tog Jesus og jeg tilbage til helvedet. Vi gik langs kanten af helvedets bug. Jeg genkendte noget af den, for Vi havde været der før. Den samme lugt af råddent kød, og den samme følelse af ondskab, den samme sure, varme luft overalt. Jeg var allerede meget træt.
Jesus kendte mine tanker og sagde: "Jeg vil aldrig forlade dig eller svigte dig. Jeg ved at du er meget træt, men Jeg vil give dig styrke."
Jesus berøring gav mig virkelig styrke, og vi gik videre. Foran os så jeg noget stort og sort, omtrent så stort, som en baseballbane, det så ud til at bevæge sig op og ned. Jeg huskede at det var blevet fortalt mig at dette var "hjertet i helvedet".
Ud af dette sorte hjerte stak der noget ud der lignede lange arme eller horn. De strakte sig ud fra helvedet og ind i jorden og op over jorden. Jeg spekulerede over om dette var de horn, som bibelen taler om. Rundt omkring hjertet var jorden tør og brun.
Omtrent 10 meter (30 fod) i alle retninger var jorden brændt og tørret ind til en rusten brun farve. Hjertet var det sorteste af alt sort, men samtidig var det sorte blandet med farver ligesom i skæl på et slangeskind. En frygtelig lugt kom fra hjertet, hver gang det slog. Det bevægede sig som et rigtigt hjerte og slog op og ned. Det var omgivet af et ondt kraftfelt.
I forundring betragtede jeg dette onde hjerte og spekulerede over hvilken formål det havde.
Jesus sagde: "Disse grene, som ligner hjertets hoved pulsårer, er rørledninger som går op gennem jorden, for at sprede ondskab over den. Dette er de horn, som Daniel så, og de repræsenterer onde kongeriger på jorden. Nogle har allerede været, nogle skal komme, og nogle eksisterer nu. Onde kongeriger vil rejses op, og Antikrist vil regere over mange folk, steder og ting. Om det er mulig, vil selv de udvalgte blive forført af ham. Mange vil vende sig bort og tilbede dyret og hans billede."
"Fra disse hovedpulsårer eller horn, vil der vokse mindre årer frem. Ud fra de mindre årer vil det komme dæmoner, onde ånder og alle slags onde kræfter. De vil blive sluppet fri på jorden og de vil være instrueret af Satan til at gøre mange onde gerninger. Disse kongeriger og onde magter vil adlyde Dyret, og mange vil følge ham til deres egen ødelæggelse. Det er her i helvedet at disse ting tager deres begyndelse."
Dette var ordene, som Jesus gav til mig. Han bad mig skrive dem i en bog, for at fortælle dem til hele verden. Disse ord er sande! Disse åbenbaringer blev givet mig af Herren Jesus Kristus, for at alle skal kunne blive kendt med og forstå Satans gerninger og de onde planer han har lagt for fremtiden.
Jesus sagde: "Følg Mig." Vi gik opover nogle trapper ind til hjertet, en dør blev åbnet for os. Inde i hjertet var der totalt mørke. Jeg hørte lyden af gråd, og der var en stank så frygtelig, at jeg knap nok kunne trække vejret. Det eneste jeg kunne se i dette mørke var Jesus. Jeg gik helt tæt ind til ham.
Og så, helt pludselig, var Jesus borte! Det utænkelige skete. Jeg var efterladt alene i helvedets hjerte. Skræk tog fat i mig. Frygt greb min sjæl, og døden tog fat i mig.
Jeg råbte ud til Jesus: "Hvor er du? Hvor er du? Åh, vær så rar at komme tilbage nu, Herre!" Jeg råbte og råbte, men intet skete.
"Åh, min Gud," klagede jeg, "jeg må se at komme ud herfra." Jeg begyndte at løbe i mørket. Når jeg rørte ved væggene, virkede det, som om de pustede og bevægede sig mod mine hænder. Og jeg var ikke længere alene.
Jeg hørte lyden af latter, da to dæmoner, omgivet af et svagt gult lys, greb begge mine hænder. De lagde hurtigt lænker rundt om mine arme og begyndte at trække mig nedover, dybere ind i hjertet. Jeg skreg efter Jesus, men der kom intet svar. Jeg råbte og kæmpede af al kraft, men de trak af med mig, som om jeg slet ikke gjorde modstand.
Efterhånden, som vi kom dybere ind i hjertet, følte jeg en frygtelig smerte, da en eller anden ond kraft skrubbede mod min krop. Det føltes, som om mit eget kød blev revet af min krop. Jeg skreg og var frygteligt skrækslagen.
Mine pågribere tog mig til en celle og kastede mig ind i den. Da de havde lukket døren råbte jeg endnu højere. De lo hånlig og sagde: "Det vil ikke hjælpe dig det mindste at råbe. Når din tid kommer, vil du blive ført frem for vores mester. Han vil plage dig for sin egen fornøjelses skyld."
Denne grusomme lugt fra hjertet havde gennemsyret min krop. "Hvorfor er jeg her? Hvad er der nu galt? Er jeg blevet gal? Slip mig ud! Slip mig ud!" Jeg råbte til ingen nytte.
Efterhånden kunne jeg se væggene rundt om mig i min celle. Den var rund og nærmest lavet af noget bevægeligt. Den var levende, og den begyndte at bevæge sig. "Åh Herre," skreg jeg, "hvad er nu det der sker? Jesus, hvor er du?" Men kun ekkoet af min egen stemme kom tilbage som svar.
Frygt - den mest ufattelige frygt - greb min sjæl. For første gang siden Jesus havde forladt mig, begyndte det at gå op for mig, at jeg var fortabt, uden noget håb i det hele taget. Jeg hulkede og kaldte på Jesus igen og igen. Da hørte jeg en stemme i mørket sige: "Det vil ikke hjælpe dig at kalde på Jesus. Han er her ikke."
Et svagt lys begyndte at fylde stedet. For første gang kunne jeg se andre celler - celler ligesom den jeg var i, indesluttet i hjertets vægge. Foran os var der et slags spindelvæv, og inde i hver celle var der en slags mudret klistret substans, der flød gennem cellerne.
En kvindestemme fra cellen ved siden af min sagde: "Du er fortabt på dette pinens sted. Der findes ingen vej ud herfra."
Jeg kunne lige skimte hende i det svage lys. Hun var vågen ligesom jeg, medens de, som befandt sig i alle de andre celler, så ud, som om de sov eller var i trance. "Intet håb," råbte hun, "intet håb!"
En følelse af intens ensomhed og absolut fortvivlelse kom over mig. Kvindens ord var til ingen hjælp. Hun sagde: "Dette er helvedets hjerte. Her bliver vi plaget, men vores plager er ikke så slemme som plagerne i andre dele af helvedet." Senere fandt jeg ud at hun løj, når hun sagde at der ikke var så store plager her, som der var i andre steder af helvedet.
"Nogle gange," fortsatte hun, "bliver vi bragt frem for Satan og han torturerer os af egen fornøjelse. Satan forer sig frem med vor smerte og bliver stærkere af vore skrig af desperation og sorg. Vore synder står altid for os. Vi ved at vi er ugudelige. Vi ved også at vi engang kendte Herren Jesus, men fornægtede ham og vendte os bort fra Gud. Vi gjorde det vi selv havde lyst til. Før jeg kom her, var jeg prostitueret. Jeg tog mænd og kvinder for penge, og kaldte det vi gjorde for "kærlighed." Jeg ødelagde mange hjem. Mange lesbiske, homoseksuelle og ægteskabsbrydere er i disse celler."
Jeg råbte ud i mørket: "Jeg hører ikke hjemme her. Jeg er frelst. Jeg tilhører Gud. Hvorfor er jeg her?" Men der kom stadig ikke noget svar.
Så kom dæmonerne tilbage og åbnede min celledør. En hev i mig, medens den anden skubbede mig langs en ujævn sti. Berøringen fra dæmonerne var, som brændende ild mod min krop. Det gjorde ondt.
"Åh, Jesus, hvor er du? Vær så venlig og hjælp mig, Jesus!" råbte jeg. En brølende flamme kom op foran mig, men standsede før den berørte mig. Nu føltes det, som om kødet blev revet af min krop. Den mest ubeskrivelige smerte jeg nogen sinde kunne tænke mig for igennem min krop. Det var en ufattelig lidelse. Noget usynlig rev i min krop, samtidigt med at de onde ånder, der ligner flagermus bed mig overalt.
"Kære Herre Jesus," græd jeg, "hvor er du? Åh, slip mig ud herfra!"
Jeg blev trukket og skubbet indtil jeg kom til en stor, åben plads i hjertet af helvedet, der blev jeg smidt hen foran et snavset alter. På alteret lå en stor, åben bog. Jeg hørte ond latter og fandt ud af at jeg lå der i skidtet foran Satan.
Satan sagde: "Endelig har jeg dig!"
Jeg trak mig tilbage i skræk, men snart forstod jeg at han ikke så på mig, men på en anden der var foran mig. Satan sagde: "Ha, ha, endelig er jeg i stand til at ødelægge dig. Lad mig se hvad din straf vil blive."
Han åbnede bogen og lod fingeren løbe ned over siderne. Navnet på denne sjæl blev kaldt op, og straffen blev remset op.
"Kære Herre, kan dette være virkelig?" Jeg græd.
Jeg var den næste, og dæmonerne skubbede mig op på en platform og tvang mig til at bøje mig foran Satan. Den samme onde latter kom igen fra ham. "Jeg har ventet længe på dig, og endelig har jeg dig," råbte han ud i ondskabsfuld glæde.
"Du prøvede at undgå mig, men nu har jeg dig."
En frygt jeg aldrig havde kendt før, kom over mig. Mit kød blev igen revet af mig, og en svær lænke blev lagt omkring min krop. Jeg kikkede nedad mig selv, medens lænken blev lagt om mig. Jeg så ud som de andre. Jeg var et skelet fuld af dødninge ben. Orm kravlede inde i mig, og en ild begyndte at brænde ved mine fødder og indhyllede mig i flammer.
Jeg råbte igen: "Åh, Herre Jesus, hvad er der sket? Hvor er du, Jesus?"
Satan lo og lo. "Der er ingen Jesus her," sagde han, "Jeg er din konge nu. Du vil være sammen med mig her for evigt. Du er min nu!"
Jeg blev grebet af de frygteligste følelser. Jeg kunne ikke føle Gud, eller kærlighed, eller fred, eller varme. Men jeg kunne føle, med de skarpeste sanser, frygt, had, uudholdelig smerte og sorg udover al beskrivelse. Jeg råbte ud til Herren Jesus om at frelse mig, men der kom stadigt intet svar.
Satan sagde: "Jeg er din Herre nu," og løftede begge sine arme, for at kalde en dæmon til sig. Straks kom en væmmelig, ond ånd op på platformen, der hvor jeg stod, og greb mig. Han havde en stor krop, med et ansigt som en flagermus, klør til hænder og en ond lugt kom fra ham.
"Hvad skal jeg gøre med hende, Herre Satan?" Spurgte den onde ånd, samtidig med at en anden dæmon med hår over hele kroppen og et ansigt ligesom et vildsvin også greb fat i mig.
"Tag hende med til det dybeste af hjertet - et sted hvor grusomhederne altid vil være for hendes øjne. Der vil hun lære at kalde mig Herre!"
Jeg blev trukket af sted til et mørkt, mørkt sted og kastet i noget som føltes klamt og koldt. Åh, hvordan kunde jeg føle både kulden og den brændende ild på samme tid? Jeg vidste det ikke. Men ilden brændte min krop og ormene krøb over og rundt inden i mig. De dødes stønnen lød overalt.
"Åh, Herre Jesus," skreg jeg i desperation, "hvorfor er jeg her? Kære Gud, lad mig få lov at dø!"
Pludselig kom der en masse lys der, hvor jeg sad. Jesus kom til syne og tog mig i sine arme, og jeg var øjeblikkeligt tilbage i mit hjem.
"Kære Herre Jesus, hvor var du?" råbte jeg, medens tårer strømmede nedover mine kinder. Mildt talte Jesus og sagde: "Mit barn, helvedet er virkeligt. Men du ville aldrig forstå det helt rigtigt, før du selv havde oplevet det. Nu kender du sandheden og ved hvordan det virkelig er at være fortabt i helvedet. Nu kan du fortælle andre om det. Jeg måtte lade dig gennemleve dette, for at du ikke skulle have den mindste tvivl."
Jeg var så bedrøvet og træt. Jeg faldt sammen i Jesu arme. Og selv om Han genoprettede mig fuldstændigt, ønskede jeg bare at tage langt, langt bort - væk fra Jesus, fra min familie, ja, væk fra alle.
De efterfølgende dage derhjemme blev jeg meget syg. Min sjæl var så bedrøvet, og helvedets skræk stod hele tiden klart for mine øjne. Det tog mange dage før jeg blev fuldt normal igen.

11  DET YDERSTE MØRKE
Nat efter nat vendte Jesus og jeg tilbage til helvedet, for at jeg kunne skrive om disse frygtelige sandheder. Hver gang vi kom forbi hjertet, gik jeg meget tæt ind til Jesus. En enorm frygt greb min sjæl, hver gang jeg mindedes det, som skete med mig der. Jeg vidste at jeg måtte fortsætte, for at redde sjæle. Men det var kun gennem Guds store nåde, at jeg magtede at gå tilbage.
Vi stansede foran en gruppe dæmoner, der sang, nynnede og lovpriste Satan. Det så ud, som om de var meget glade for sig selv. Jesus sagde: "Jeg vil lade dig høre, hvad de siger."
"Vi vil drage ud til dette hus i dag og plage dem, som er der. Vi kommer til at få mere kraft fra vor herre Satan, hvis vi gør dette rigtigt," sagde de. "Åh ja, vi vil være årsag til en masse lidelse og sygdom der og til megen sorg for dem alle sammen."
De begyndte at danse og synge onde sanger om tilbedelse af Satan og ophøjede ondskaben.
En dæmon sagde: "Vi må passe ekstra godt på, når det gælder dem, der tror på Jesus, for de kan kaste os ud."
"Ja," sagde en anden, "i Jesu navn må vi flygte!"
Den sidste onde ånd sagde: "Men vi går bare forbi dem, der kender Jesus og, som kender kraften i Hans navn."
"Mine engle," sagde Jesus, "beskytter Mit folk fra disse onde ånder, og deres gerninger vil ikke lykkes. Jeg beskytter også mange ufrelste, selv om de ikke er klar over det. Jeg har mange engle, der arbejder på at standse Satans onde planer."
Jesus sagde: "Der findes mange engle i luften og på jorden. Jeg har ladet dig få lov til at se nogle af disse dæmoner, men andre kan ikke se dem. Det er derfor at sandheden om evangeliet må forkyndes for alle. Sandheden vil sætte menneskene fri, og Jeg vil beskytte dem fra det onde. I Mit navn er der udfrielse og frihed. Jeg har al magt i himmelen og på jorden. Frygt ikke for Satan, men frygt Gud!"
Medens Vi gik igennem helvedet, mødte Jesus og jeg på en meget stor og meget mørk mand. Han var indhyllet i mørke og havde et udseende som en engel. Han holdt noget i sin venstre hånd.
Jesus sagde: "Dette sted kaldes for: Det yderste mørke"
Jeg hørte at de græd og skar tænder der. Ingen andre steder havde der været en så total håbløshed, som jeg følte på dette sted. Engelen, som stod foran os, havde ingen vinger. Han så ud til at være omkring ti meter høj, og han vidste nøjagtig, hvad han gjorde. Han havde en stor, rund skive i sin venstre hånd og drejede langsomt rundt med skiven højt løftet, som om han var klar til at kaste den.
Det var en ild i midten af skiven, og mørke langs den ydre kant. Engelen holdt sin hånd under skiven og strakte sig langt bagover, for at få størst mulig svingkraft.
Jeg undrede mig over, hvem denne kæmpe store engel var og, hvad han var i færd med at gøre.
Jesus kendte mine tanker og sagde igen: "Dette er det yderste mørke. Husk at Mit Ord siger: Rigets børn skal blive kastet ud i det yderste mørke; der skal der være gråd og tænders gnidsel!" Mattæus 8:12
"Herre," spurgte jeg, "Betyder det, at Dine tjenere er her?"
"Ja," sagde Jesus, "Tjenere som vendte tilbage efter at Jeg havde kaldt dem. Tjenere som elskede verden mere end Mig og gik tilbage, for at vælte sig i syndens sump. Tjenere som ikke ville stå for sandhed og hellighed. Det er bedre at en aldrig begynder, end at vende tilbage efter at have begyndt at tjene Mig."
"Tro Mig," sagde Jesus, "Hvis du synder, så har du en talsmand hos Faderen. Hvis du omvender dig fra din synd, så er Jeg trofast og vil rense dig fra al uretfærdighed. Men hvis du ikke vil omvende dig, så vil Jeg komme i en time du ikke tænker, og du vil få del sammen med de vantro og blive kastet ud i det yderste mørke."
Jeg så på den mørke engel, medens han kastede den store skive langt, langt ud i mørket. "Mit Ord betyder akkurat det det siger: De bliver kastet ud i det yderste mørke." Og så, helt pludselig, befandt Jesus og jeg os i luften, hvor vi fulgte efter skiven, der for igennem verdensrummet. Vi kom hen til ydersiden af skiven og stod og kikkede indover den.
Der var ild i midten af skiven, og der var mennesker, som svømmede ind og ud, over og under de flammende bølger. Der var ingen dæmoner eller onde ånder her, kun sjæle, der brænder i en ildsø.
Der var det sorteste mørke udenfor skiven. Kun lyset fra ilden i midten af skiven oplyste natteluften. I det lys så jeg mennesker, som prøvede at svømme ud til kanten af skiven. Nogle af dem nåede næsten ud til kanten af skiven, da en sugende kraft fra midten af skiven trak dem tilbage og ind i flammerne. Jeg så på, medens deres udseende blev forvandlet til skeletter med en tåget grå sjæle indeni. Da forstod jeg, at dette også var en del af helvedet.
Da så jeg, i et syn, engle åbne segl. Nationer og kongeriger så ud, som om de var låst under disse segl. Da englene brød seglene, marcherede mænd og kvinder, drenge og piger lige ind i ilden.
Jeg kikkede på med frygtsom interesse og spekulerede over om jeg kendte nogle af de faldne Herrens tjenere, som marcherede forbi. Jeg kunne ikke vende hovedet væk fra synet af sjæle, der marcherede lige ind i ilden, og ingen prøvede at standse dem.
Jeg råbte: "Herre, vær så venlig og stands dem før de når frem til ilden!"
Men Jesus sagde: "Den som har ører, lad ham høre. Den som har øjne, lad ham se. Mit barn, råb ud mod synd og ondskab! Fortæl Mine tjenere, at de må være trofaste og påkalde Herrens navn. Jeg tager dig med til dette frygtelige sted, for at du kan fortælle dem om helvedet."
Jesus fortsatte: "Nogle vil ikke tro dig. Nogle vil sige at Gud er for god til at sende mænd og kvinder til helvedet. Men fortæl til dem, at Mit Ord er sandt. Fortæl til dem, at de bange og vantro vil få sin del i søen, som brænder med ild og svovl!" (Den bange er i Mattæus 25:25-30)

12  HORN
Jesus sagde: "I aften, Mit barn, vil Vi gå til forskellige steder af helvedet. Jeg ønsker at fortælle dig om hornene og Jeg vil vise dig hvordan de vil blive brugt til at befordre onde ånder og dæmoniske kræfter op til jordens overflade."
Medens Jesus snakkede, begyndte jeg at se et åbent syn. I synet så jeg bygningen til en gammel gård, død og grå af udseende, omgivet af mange døde træer og højt vissent græs. Gårdspladsen rundt om huset var fyldt med døde ting. Der var intet liv. Gårdens bygning så ud, som om den havde fundament i hjørnerne og sank ned på midten. Der var ikke andre bygninger at se.
Døden var overalt. Jeg vidste at denne gård var en del af helvedet, men jeg kunne endnu ikke forstå, hvad det var jeg så. Indvendig, bag de snavsede vinduer, så jeg store skygger komme frem i form af menneskeskikkelser. Der var noget ondt over deres fremtræden. En af disse figurer bevægede sig fremover mod hoveddøren og åbnede den.
Jeg så på, da den store mand med ekstreme store muskler kom ud af døren og gik ud på verandaen. Han var omkring 1,85 m høj med en muskuløs kropsbygning som en sværvægtsløfters. Han havde den samme døde grå farve som omgivelserne. Han havde bare et par herrebukser på. De var lige så grå og døde at se på, som den bare hud på hans overkrop. Kødet på kroppen lignede skel, og hans hoved var meget stort. Faktisk var hovedet så stort at hans ben bøjede sig under den store vægten af det. Hans fødder var, som klovene på en gris. Ansigtet var strengt og ondt, og han så ud til at være meget gammel. Hans øjne var udtryksløse, og ansigtet var meget bredt.
I synet så jeg denne fæle skabning gå ned fra den gamle veranda. Jorden rystede når han bevægede sig, og fra toppen af hans hoved voksede der horn frem - store horn, som voksede op, så langt op at de til sidst var ude af syne. Medens han gik, så jeg at hornene stadig voksede, ganske langsomt. Andre horn begyndte også at vokse ud af hans hoved. Så begyndte små horn at springe ud fra de store. Jeg så at hans hoved var som på et vilddyrs - et kraftfuldt, ondt dyr, fuld af ødelæggelse. Hvert skridt han tog fik jorden til at ryste.
Jesus sagde: "Følg nøje med!"
Jeg så hvordan hornene svingede sig opover og endte oppe i hjem, i kirker, på sygehuse, kontorer og i alle slags bygninger over hele jorden. Hornene gjorde stor skade overalt i landet. Jeg så dyret tale og onde ånder blev spredt ud over jorden. Jeg så mange mennesker blive forført af disse dæmoniske kræfter og falde i Satans snarer.
"Vi er i en krig - det gode mod den onde," tænkte jeg. "Vi er i en krig," hørte jeg Herrens Ånd sige. "Det gode mod det onde!"
Mørke skyer kom ud af hornene og skjulte mange af de onde skikkelser, som drog ud over jorden. Alle de afskyeligheder, som Gud hader, var der. Jeg så kongeriger, som